Træt morgenvært - så lidt sover jeg

Det er ikke uden omkostninger at skulle stå op midt om natten for at være til at vække danskerne, afslører Ida Wohlert

Ida Wohlert har måtte prioritere i sit liv for at få det hele til at hænge sammen. Foto: Martin Juul/TV 2
Ida Wohlert har måtte prioritere i sit liv for at få det hele til at hænge sammen. Foto: Martin Juul/TV 2
Følg Danske kendte

Ida Wohlert er vant til at løbe stærkt.

Som karrierekvinde i tv-branchen med skæve arbejdstider og som mor til to har trediverne været hektiske, og Ida Wohlert, der mandag den 29. maj fylder 40 år, glæder sig til startskuddet på et årti, hvor hun forhåbentligt kan sætte farten lidt ned.

- Jeg har haft mine trætte stunder i trediverne. Jeg har løbet efter børn og arbejdet hele tiden og forsøgt at få enderne til at mødes. Jeg glæder mig til fyrrerne og til at kunne trække vejret lidt dybere, siger Ida Wohlert.

Kan du huske dem? Her er alle værterne fra 'Go morgen Danmark'

Hun er på niende år studievært på Go' Morgen Danmark, og det er ikke uden omkostninger at skulle stå op midt om natten for at være klar klokken halv syv til at vække danskerne.

- Jeg får på ingen måde den søvn, jeg skal have. Jeg får et sted mellem fire og fem timer, når jeg skal op at sende. Det gør, at jeg prioriterer, at det er min familie, der får mig, og det kræver ret stor forståelse fra min omgangskreds, forklarer Ida Wohlert.

Foto: Bo Nymann
Foto: Bo Nymann
 

Travlt arbejdsliv
Særligt tv-værtindens mand, journalisten Kasper Fredshavn, har skullet finde overskuddet frem i de perioder, hvor arbejdet har krævet lidt ekstra.

Go' Morgen Danmark'-vært gift

For jobbet som Go' Morgen Danmark-vært er næsten et job for to, forklarer Ida Wohlert, og det kræver dedikation at få det hele til at gå op i en højere enhed.

- Mit livs største opgave er at holde sammen på familien oven i et travlt arbejdsliv. Det er ikke en dans på roser eller noget, der sker af sig selv, forklarer Ida Wohlert og fortsætter:

- Man glemmer lidt at investere i sit forhold, som får lov til bare at køre af sig selv. Men det gør det jo ikke. Det kræver, at man hælder benzin på motoren. Så det glæder jeg mig til at tage endnu mere seriøst.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt
 

Mødt af fordomme
Med årene har hun også smidt angsten for at fejle, fortæller hun. Andre folks meninger om hendes person, arbejde og tøj betyder ikke længere så meget.

Mikkel Beha og konen: - Vi har utroligt meget sex

Ligesom at kritik af hendes evner og succesfulde karriere bliver overhørt med et smil.

- Mange har sagt til mig, at appelsinerne har regnet ned i min turban. Men jeg har også knoklet igennem i trediverne. Heldet tilsmiler dem, der knokler for det, tror jeg, siger Ida Wohlert.

Den privilegerede pige
Hun er sammen med sin bror, musikeren Johan Wohlert, vokset op nord for København, og det har bidraget til fordommene om den privilegerede pige, påpeger hun.

- Man kan ikke løbe fra, hvad man kommer fra. Jeg er født nord for København og vokset op der, og det er klart, at du får et eller andet prædikat på dig. Det med at være fra Hellerup er noget, jeg altid har skullet forsvare en smule, men hvis folk kender mig, vil de også vide, at jeg arbejder hårdt, siger Ida Wohlert.

Hun glæder sig til at tage hul på et årti, hvor hun nu har fundet roen, men alt for roligt skal det heller ikke blive. Tv-værten har nemlig stillet sig selv en mission.

- Jeg gad godt lære at stå på vandski, det har jeg sat mig for at lære her til sommer, siger Ida Wohlert.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.