Tragisk ulykke: Albert Dyrlund erklæret død på stedet

Redningsarbejdet blev besværliggjort af tæt tåge

Redningshelikopteren Pelikan 2 blev tilkaldt til den tragiske ulykke, men fløj forgæves. Fotoet er ikke fra den aktuelle redningsaktion. Pr-foto
Redningshelikopteren Pelikan 2 blev tilkaldt til den tragiske ulykke, men fløj forgæves. Fotoet er ikke fra den aktuelle redningsaktion. Pr-foto

Youtuber Albert Dyrlund omkom onsdag i en tragisk ulykke, da han ville optage en video på en op mod 200 meter høj skrænt i det nordlige Italien.

Ulykken indtraf på vandreruten Forcella Pana ikke langt fra udsigtspunktet Seceda i det bjergrige område omkring Val Gardena i Sydtyrol, skriver flere italienske medier, blandt andet Yahoo.

Vandreruten forbinder to bjergtoppe, og området er karakteriseret af stejle og stenrige skråninger.

Ifølge medierne, som talte med 22-årige Albert Dyrlunds venner på ulykkesstedet, snublede den danske YouTube-stjerne under videoptagelsen og styrtede ned. Han omkom på stedet.

Ifølge det tysksprogede medie stol.it var Albert Dyrlund i gang med at optage video af en amerikansk ven, som tog et panoramafoto.

Redningshelikopteren Pelikan 2 blev tilkaldt omkring klokken 17.15 fra sygehuset i Bressanone i Sydtirol knap 30 kilometer væk sammen med bjergredning og personale fra militærenheden Carabinieri.

Redningsmandskabet lokaliserede og bjærgede Albert Dyrlund og fløj ham til hospitalet cirka 30 kilometer væk.

Redningshelikopteren Pelikan 2 holder til daglig til på Blixen Sygehus i Bressanone. Fotoet er ikke fra den aktuelle redningsaktion. Pr-foto
Redningshelikopteren Pelikan 2 holder til daglig til på Blixen Sygehus i Bressanone. Fotoet er ikke fra den aktuelle redningsaktion. Pr-foto

Ifølge stol.it blev redningshelikopterens arbejde besværliggjort af en tæt tåge. Da Albert Dyrlund endelig blev lokaliseret, blev en bjergredder og læge firet ned. De erklærede ham død på stedet.

Ifølge mediet var Albert Dyrlund i Italien med to amerikanske venner og en dansker. Den ene amerikaner var ikke med på den tragiske tur.

Flere kendte danskere er i dyb sorg over den tragiske ulykke.