Trods coronakrise: Økonomisk optur til L.O.C.

L.O.C. har formået at vende minus til plus i et år, der ellers har været præget af nedlukning og aflyste koncerter

L.O.C. har tjent godt med penge i 2020, selvom de fleste koncerter var aflyst. Foto: Henning Hjorth
L.O.C. har tjent godt med penge i 2020, selvom de fleste koncerter var aflyst. Foto: Henning Hjorth

For rapperen L.O.C. har coronakrisen ikke kradset nær så hårdt, som det ellers har været tilfældet i store dele af musikbranchen.

Det afslører det netop offentliggjorte regnskab i selskabet SGMD ApS, som han ejer.

Her fremgår det, at bruttofortjenesten i selskabet er gået væsentligt op. I 2019 lå den på 379.799 kroner, mens den i 2020 var steget til 2.535.256 kroner.

Også på resultatet er der væsentlig fremgang. Fra et underskud i 2019 på 239.331 kroner kan L.O.C. i selskabet fremvise et resultat for 2020 på 590.162 kroner.

Mere i løn
Trods fremgangen i selskabet er der et lille fald i egenkapitalen på omkring 10.000 kroner. I 2020 er selskabets egenkapital således på 4.124.354 kroner.

Også i udgifterne til løn og personale er der en væsentlig stigning fra året før.

I 2020 har selskabet udbetalt 1.424.735 kroner i løn og omkostninger til social sikring. Til sammenligning var beløbet i 2019 988.311 kroner.

Manager for L.O.C., Jonas Fjelding, som også er direktør i selskabet, oplyser til Ekstra Bladet, at det har været en lang, sej kamp at komme gennem coronakrisen.

'Vi har trods Covid-19, men netop også fordi pandemien har berørt de artister, vi arbejder med, så direkte og så eftertrykkeligt, som den har gjort, stået op for artisternes værdi, og vedholdende argumenteret og insisteret derpå. Det har været en lang, sej kamp både politisk og rent branchemæssigt, da regeringen og dets støttepartier kontinuerligt har været imod kompensationspakker til artisterne og andre essentielle leverandører i live- og oplevelsesindustrien', skriver han i en mail til Ekstra Bladet.

Kompensation
Jonas Fjelding retter en skarp kritik af regeringens håndtering, da de ikke i første omgang tilbød hjælpepakker til artisterne, men i stedet til koncertarrangører og festivaler.

Derfor har de været gennem en del tovtrækkeri med arrangørerne, fortæller Jonas Felding.

'Arrangørerne hyrede advokater, og det samme gjorde artisterne og deres repræsentanter. En regulær konflikt var og er stadig på mange måder virkeligheden. Men vi insisterede på kontrakternes gyldighed, og vi argumenterede for artisternes essentielle værdi for festivalerne (for hvem kan afholde festival uden artister på programmet?), og via en lang sej og ikke mindst omkostelig proces samt en enkelt stævning, er vi lykkedes at komme i mål med en acceptabel kompensation til vores artister, heriblandt L.O.C.', skriver han og fortsætter:

'Selvfølgelig ud fra et princip om grundig tabsbegrænsning og selvfølgelig ud fra et princip om samfundssind. Og selvfølgelig ud fra et fast princip om artistens essentielle værdi.'