TV 2-par skal giftes: - Jeg var helt i chok

Lucas og Martin fra 'Nybyggerne' er blevet forlovet

Frieriet fandt sted på den café, hvor parret mødte hinanden. Privatfoto
Frieriet fandt sted på den café, hvor parret mødte hinanden. Privatfoto
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

For omtrent et halvt år siden kunne tv-seerne følge Lucas og Martins kamp for at vinde et hus i TV 2-succesen 'Nybyggerne', men selvom Frederiksberg-parret ikke løb med sejren dengang, er deres forhold kun gået en vej siden.

I ugens udgave af Her&Nu kan de to således fortælle, at de netop er blevet forlovet.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Martin, at han forrige lørdag sagde ja, da Lucas friede til ham.

- Det foregik på den café, hvor vi mødte hinanden tilbage i 2014, og det var meget romantisk. Til at starte med tænkte jeg, at det var lidt underligt, at vi skulle derhen, for vi har ikke været der siden, vi begge to arbejdede der, fortæller han og fortsætter:

- Lucas havde også været lidt underlig på vej derud, og da vi kom, skulle han næsten med det samme på toilettet, og jeg tænkte: 'Hvad foregår der?'. Da han kommer tilbage fra toilettet, sætter han sig og begynder at græde og siger, at han ville have sagt alt muligt, men om jeg vil gifte mig med ham, og så begynder jeg også bare at græde.

Martin (th) og Lucas bor sammen i en lejlighed på Frederiksberg. Privatfoto
Martin (th) og Lucas bor sammen i en lejlighed på Frederiksberg. Privatfoto

Flere overraskelser
Martin var dog ikke i tvivl om, at svaret på spørgsmålet selvfølgelig skulle være ja. Og overraskelserne stoppede ikke der. Lucas havde nemlig arrangeret med deres nabo, at der var tændt stearinlys og sat champagne frem hjemme i lejligheden.

Og den indflytterfest, parret skulle til om aftenen, viste sig i virkeligheden at være en forlovelsesfest.

- Alle vores venner havde vidst i flere uger, at Lucas ville fri, for det havde været lidt svært for ham at koordinere det, så de alle sammen kunne komme. Men jeg var helt i chok, da jeg så alle de mennesker, siger Martin.

Hvornår brylluppet skal stå, har parret endnu ikke planlagt.

- Vi tager det lidt, som det kommer. Det er kommet lidt bag på mig, og på en måde er det nok også kommet bag på Lucas, for vi har altid talt om, at vi ikke ville giftes. Så måske bliver det næste år, måske året efter. Vi har ikke travlt, siger Martin og understreger, at de begge drømmer om et uformelt bryllup med alle deres venner og familie.

Parret drømmer om en kærlighedsfest med familie og venner frem for et klassisk bryllup med hvide duge, fortæller Martin. Privatfoto
Parret drømmer om en kærlighedsfest med familie og venner frem for et klassisk bryllup med hvide duge, fortæller Martin. Privatfoto

Siden kameraerne slukkede i 'Nybyggerne', har Martin desuden besluttet at gå den kreative vej.

- Vi bruger masser af tid på at sætte vores sommerhus i stand, og så er jeg sprunget ud som kunstner. Jeg havde fernisering i torsdags, og mit ene værk ud af fem er allerede solgt. Jeg var selvfølgelig lidt nervøs, men der kom virkelig mange mennesker forbi, og alt gik godt, lyder det fra Martin.

Deltagerne i 'Nybyggerne', heriblandt Martin og Lucas, har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at det koster både på den sociale og økonomiske konto at være med i program som 'Nybyggerne'. Læs mere om det her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Før han blev præsident i Ukraine, var Volodomyr Zelenskij komiker og hovedrollen i en stor komedieserie. Vi anmelder serien i Ekstra Bladets nye kultur-podcast 'Revolver'. Lyt med herunder eller i din podcast-app

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+