Tv-deltager udfordret: - Mange tror jeg er gift

For Claus Henriksen fra 'Gift ved første blik' har datinglivet været udfordret siden programmet

Tv-deltager udfordret: - Mange tror jeg er gift

Claus Henriksen har ikke haft held med at møde kærligheden, siden han var med i 'Gift ved første blik'.

Siden Claus Henriksen i 2019 deltog i DR-succesen 'Gift ved første blik', er dating-livet ikke ligefrem gået glat.

For selvom Claus Henriksen blev skilt fra Henriette Hansen efter programmerne, bliver han stadig sat i bås som en gift mand.

Det fortalte han, da Ekstra Bladet mødte ham til Reality Awards onsdag.

- Jeg har mødtes med nogen, men det, jeg faktisk mest har mødt, når jeg har været på datingsider, er henvendelser fra kvinder, der skriver 'Hvad laver du her, er du ikke gift'? Så der er mange, der tror, at jeg stadig er gift, lød det fra tv-deltageren.

- Det er da lidt ærgerligt?

- Ja, det synes jeg. Men jeg har valgt at sige, at jeg ikke er gift, men at jeg har været med i det og det, og at jeg gerne vil mødes med andre, sagde han.

Sådan så det ud, da Claus og Henriette blev gift i 'Gift ved første blik' på DR. Foto: DR/Nicolas Cosedis
Sådan så det ud, da Claus og Henriette blev gift i 'Gift ved første blik' på DR. Foto: DR/Nicolas Cosedis
 

Nyt navn
Claus Henriksen fortæller, at han stadig taler med Henriette, selvom de ikke længere danner par.

I dag har hun dog skiftet navn til Viktoria.

- Jeg har aldrig været super vild med mit navn. Det er noget, jeg har tænkt over i mange år, og nu føltes det bare som det rigtige tidspunkt, at tage springet ud i det, fortalte hun til Ekstra Bladet i forbindelse med sit navneskifte.

Der var godt gang i den til Reality Awards onsdag, hvor der foruden prisuddeling var både slåskamp og drama. Du kan se hele showet eksklusivt lige her hos Ekstra Bladet.