Tv-kendis indlagt igen

Simone Skaaning Frederiksen er endnu engang blevet indlagt med komplikationer efter en større operation

Simone Skaaning Frederiksen er endnu engang blevet indlagt. Foto: Per Rasmussen
Simone Skaaning Frederiksen er endnu engang blevet indlagt. Foto: Per Rasmussen
Følg Danske kendte

For den tidligere 'Ex on the Beach'-deltager Simone Skaaning Frederiksen har det ikke kun været lykken at blive mor.

Siden hun sidste sommer blev mor til sønnen Luca, har hun nemlig døjet med komplikationer efter fødslen, hvor hun måtte igennem akut kejsersnit og mistede en masse blod.

Det fik hende til at træffe beslutning om at få fjernet livmoderen - en operation, hun gennemførte for et par måneder siden.

Flere gange siden er Simone Skaaning Frederiksen blevet indlagt akut.

For et par uger siden blev hun hentet i ambulance og indlagt, efter hun havde voldsomme smerter i maveregionen. Det viste sig, at der var tale om en stor blodansamling, som lægerne var nødt til at fjerne.

Siden blev hun udskrevet og kom sig langsomt, men nu er den gal igen, og den tidligere realitydeltager er atter indlagt.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

Her forklarer hun også, at hun er ved at være godt og grundigt træt af de hyppige indlæggelser.

- Jamen det går o.k. - men jeg er bare ved at være rigtig godt træt af, at jeg ikke kan blive helt frisk. Jeg gider ikke flere sygehusbesøg nu. Jeg havde sådan glædet mig til at starte på arbejde, men det var kun kort tid, jeg nåede at være der, siger hun.

Simone, der tidligere har medvirket i 'Ex on the Beach', er endnu engang indlagt. Foto: Privat
Simone, der tidligere har medvirket i 'Ex on the Beach', er endnu engang indlagt. Foto: Privat
 

For høje infektionstal
Simone Skaaning Frederiksen fortæller, at det var en blodprøve, der afslørede, at hendes infektionstal var for høje, og derfor blev hun indlagt på Rigshospitalet.

- Det hæmatom (blodansamling, red.), de drænede 24. september, som var inficeret, der kunne de ikke få det hele ud, og der er en risiko for at udvikle infektion, når man har et resthæmatom, som tidligere har været inficeret, siger hun og fortsætter:

- Jeg skulle have taget kontrolblodprøver i går morges, som viste, at mine infektionstal og leukocytter var forhøjet. Og det medførte så, at Rigshospitalet gerne ville have, jeg kom ind til undersøgelse, som så endte med, at jeg blev indlagt, siger hun videre.

Selvom Simone Skaaning Frederiksen er træt af at være indlagt, er hun alligevel ved godt mod.

- Mine infektionstal er som forventet faldet, efter de satte mig i antibiotikabehandling i drop i går, så det er dejligt, siger hun og fortsætter:

- Men de er stadig for høje, og jeg skal derfor fortsat være indlagt. Det er virkelig nedtur.

Hvor længe Simone Skaaning Frederiksen skal være indlagt endnu, ved hun ikke på nuværende tidspunkt.

- Jeg kommer ikke hjem, før mine infektionstal er normaliseret igen, siger hun videre.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.