Tv-lægens dobbeltfejring

Charlotte Bøving havde hele to vigtige grunde til at hylde kærligheden i dag, da hun var til barnedåb, og det er der en helt særlig grund til

Kærligheden mellem Charlotte Bøving og konen Christina opstod da Dennis Knudsens første søn blev døbt.

Det var en glad og smilende Charlotte Bøving, der lørdag formiddag dukkede op til Dennis Knudsens søns barnedåb.

Den 54-årige tv-læge har et specielt bånd til Dennis Knudsen, og derfor havde hun kun rosende ord tilovers for sin gode ven.

- Dennis er min allerbedste ven, så han betyder alt, og han er min bror i hjertet. Jeg kan kun sige, at det er fantastisk at få lov til at være en del af hans familie, sagde hun og fortsatte:

- Det er rigtig fornuftigt, at de to drenge (Knudsens to sønner, red.) altid har hinanden, og er der nogen, der er verdens bedste far, så hedder han Dennis Knudsen.

Skal fejre kærligheden
Charlotte Bøving var troppet op foran Sankt Pauls Kirke i København sammen med sin mor Margot, hustruen Christina og hendes to store piger.

De to kvinder stod tæt sammen, da de fortalte, hvorfor denne dag betød noget helt særligt for dem.

- Sidste gang vi var til barnedåb, hvor Dennis' store søn Lucas skulle døbes, opstod vores kærlighed. Da blev vi nemlig kærester, og det er to år og en måned siden, sagde Charlotte Bøving, der blev suppleret af hustruen Christina:

- Det er lidt rørende at tænke tilbage på. Sidst vi var til barnedåb lige præcis her, opstod vores kærlighed.

Udover deltagelsen i Dennis Knudsens fest i forbindelse med dåben, havde det glade par også lagt deres egne planer i forhold til at fejre deres kærlighed.

- Efter festen skal vi have en københavner-weekend, hvor vi skal ud og spise lidt og glæde os over at fejre livet sammen, sagde Charlotte Bøving. 

De to kvinder blev som før nævnt kærester i efteråret 2019, og da 2019 blev til 2020, blev de forlovet.

I august kunne Charlotte Bøving og Christina Bøving så endelig sige 'ja' til hinanden.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri