Peter Ingemanns drøm er gået i opfyldelse.
Længe har han sendt lange blikke efter en naturskøn ejendom ved hjemstavnen omkring Silkeborgsøerne og Gudenåen.
Ingemanns rørende ord: - Jeg skylder dig en kæmpe tak
Efter at have boet i Ry siden 2008 kan han snart vende tilbage. Han og fruen har købt en ejendom med udsigt ud over søerne, skriver Billed-Bladet.
- Det bliver et dejligt hus, siger Peter Ingemann, der modtog nøglerne i slutningen af sidste år, til Ekstra Bladet.
God forhandler
Peter Ingemann er erfaren udi at købe og sælge huse. Igennem sit 45 somre lange liv har han ejet knap ti huse.
Det lykkedes ham da også at slå 200.000 kroner af prisen.
Populær TV2-vært trækker stikket
- I en god forhandling er begge parter tilfredse. En dårlig forhandling er, når en af parterne er utilfreds, og det er ikke mit indtryk, at nogen er det her, siger han.
Renovering
Huset kostede 5,3 millioner kroner. Dertil forventer tv-værten at bruge en mindre formue på at sætte det i stand.
- Der skal laves meget, men med respekt for husets sjæl og alder. Vi beholder rammerne, siger han.
TV2-vært scorer fed bolig-gevinst: Det skal han bruge overskuddet på
Mens husets ydre får lov til at bestå, skal stort set alt det indre renoveres.
Peter Ingemann har to døtre, Marie og Caroline, og den ældste, 18-årige Caroline, får en 'teenageafdeling'.
- Det bliver med egen indgang, eget badeværelse og et stort værelse, forklarer Peter Ingemann.
Ikke handy
Renoveringen bliver ikke billig, eftersom Peter Ingemann kommer til at hyre håndværkere til at udføre stort set al arbejdet.
Det bliver han nødt til.
- Jeg er bestemt ikke handy, man skal kende sine begrænsninger.
Kendt tv-vært sælger alt: - Jeg har IKKE narkogæld
- Jeg har ti tommelfingre, og jeg har prøvet at sætte ting i stand, og det vil jeg godt advare mod.
- Man skal finde ud af, hvor ens talent ligger, og mit ligger i hvert fald ikke der, siger han.
Har to huse
Peter Ingemann solgte i efteråret 2018 sit sommerhus i Skagen og har fortsat bopæl i sin villa i Ry.
Huset er sat til salg, og han begynder ikke at istandsætte det ved Silkeborgsøerne, før huset i Ry er solgt.
TV2-vært taler ud om alkoholisk far: Afsporede tog i kæmpe brandert
- Det er jo ikke, fordi jeg går og plukker pengene fra træerne.
- Vi kan sagtens sidde med begge huse, men vi går ikke i gang med en kæmpe ombygning, mens vi stadig har huset i Ry, understreger han.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Er på orlov
Peter Ingemann nyder lige nu tilværelsen væk fra sit faste job som vært på 'Størst' på TV2.
Han har fået lov til at tage fire måneders orlov, men det betyder ikke, at han blot fordriver månederne på fifaen.
TV2-vært raser over sexbilleder: 'Tænk hvis det var en selv'
Han er undervejs i en foredragsturné, han har otte forestående guideture til Berlin, og så skriver han en bog.
- TV2 og jeg blev enige om, at det nok var bedst, at jeg tog orlov, og jeg har en fantastisk arbejdsplads, der er meget lydhør, og så fik jeg fri i fire måneder.
- Nogle gange skal man lave noget andet for at få ny energi, og især foredragene, hvor du virkelig kommer ud og møder folk rundt omkring i landet, er det bedste laboratorium.
- Det er altid sundt at komme ud og se sine kunder i øjnene, siger Peter Ingemann.