Annonce:
Annonce:

Tv-vært var ufrivilligt barnløs: Sådan fandt hun sin løsning

Den sporty tv-vært og hendes mand forsøgte at få børn i tre år, før en læge fik hende til at droppe løb

Sisse Fisker kæmpede tre år for at blive gravid. Foto: Nellie Møberg
Sisse Fisker kæmpede tre år for at blive gravid. Foto: Nellie Møberg
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

40-årige Sisse Fisker, der i dag er mor til to drenge med manden Sune Mogensen, havde meget svært ved at blive gravid.

I tre år forsøgte hun og manden - uden held. Det fortæller den tidligere vært på 'Aftenshowet' i det nyeste nummer af ugebladet Femina.

Lægerne mente ikke, at der var noget fysisk galt med hverken hende eller den fire år yngre Sune, men efter flere års 'øvelser' og tre forsøg med insemination, lod ønskebarnet stadig vente på sig.

Næste punkt på dagsordenen var IVF.

Annonce:

- Men så kom jeg i hænderne på en ny læge. Jeg havde selvfølgelig prøvet alt muligt. Spist anderledes, sovet anderledes, søgt rådgivning. Jeg FØLTE mig jo sund. Så spurgte lægen: 'Hvor meget løber du egentlig?'. 'Jamen, sådan 60-70 km om ugen...' Så sagde han: 'Jeg tror, din krop er stresset, selvom du selv føler, den er sund. Det er ligesom et jaget dyr, det kan heller ikke blive gravid, for det er der ikke overskud til. Og du arbejder også for meget, fortæller Sisse Fisker til ugebladet.

Sisse Fisker var i mange år næsten afhængig af at løbe. Foto: Valdemar Jørgensen
Sisse Fisker var i mange år næsten afhængig af at løbe. Foto: Valdemar Jørgensen

Dansk tv-vært efter operation: Håber på bedring i 2017

Så efter en lang periode med flere maratonløb, smed hun løbeskoene i skraldespanden og smed sig selv på sofaen. Og spiste chokolade. Og slappede af.

Og så fik hun insemineret en sidste gang og blev gravid - tre måneder efter 'sofakuren' startede.

Sønnen Samuel kom til verden i april 2010. Hans lillebror Isak kom bare 17 efter - lavet helt naturligt en nytårsaften.

Sisse Fisker og Sune Mogensen sagde ja til hinanden i Holmens Kirke i juli 2013. Her ses de med sønnerne Isak og Samuel. Foto: Bo Nymann
Sisse Fisker og Sune Mogensen sagde ja til hinanden i Holmens Kirke i juli 2013. Her ses de med sønnerne Isak og Samuel. Foto: Bo Nymann
 

Set i bakspejlet er Sisse Fisker ikke i tvivl om, at hun ville have grebet det anderledes an, da hun drømte om at udvide familien.

Annonce:

- Jeg gik og troede, jeg var så enormt sund, for jeg løb meget og spiste så rigtigt. Sundhedsbegrebet har ændret sig meget for mig siden. Jeg TROR på, at der skete noget, da jeg droppede den ret ekstreme motionsdyrkning. Og kropsfikseringen. Så skulle jeg lige smide tre kilo, inden jeg skulle løbe, for så har man det mindre at bære på, hvis man skal ned under 3:45 (timer på et maraton, red.) og bla-bla-bla... Jeg gik så meget op i det og i mig selv og alt muligt. Det var simpelthen så sundt at få nogle børn, der lige kunne ruske op i alt det, fortæller hun til Femina.

Sisse Fisker: Jeg har truffet en stor beslutning

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: