25-årige Nicolaj Brunt Nielsen havde desværre ikke heldet med sig, da han medvirkede i den seneste sæson af TV2-programmet 'Landmand søger kærlighed'.
Den gæve landmand fandt ikke kærligheden, men det er der heldigvis råd for.
- Jeg har fået en kæreste. Det tror jeg godt, at man kan kalde det i hvert fald, lyder det fra en glad Nicolaj.
Tv-landmand snigløbet: Jeg gik i chok
- Det er en pige, som jeg lærte at kende lige efter 'Landmand søger kærlighed', og nu har vi så set hinanden i knap tre måneder. Vi ses ret ofte, da vi bor i nærheden af hinanden, så det er rigtig hyggeligt.
Den jyske landmand glæder sig over, at han ikke længere er single, men drømmer om at blive en rigtig familie.
-Jeg håber da, at det bliver ved med at gå godt, og hvis det gør, skal vi da nok også flytte sammen på et tidspunkt, men vi tager det stille og roligt.