Udsat for tricktyveri: - Jeg hakkede ham en

Flemming Krøll mistede forleden aften sit Rolex, men det var ikke uden kamp

- Jeg trykkede den af. Jeg tror, at jeg ramte ham på den nederste del af ansigtet, siger Flemming Krøll. Foto: Stine Tidsvilde
- Jeg trykkede den af. Jeg tror, at jeg ramte ham på den nederste del af ansigtet, siger Flemming Krøll. Foto: Stine Tidsvilde
Følg Danske kendte

Tirsdag aften blev Flemming Krøll udsat for et modbydeligt tricktyveri.

Selvom den 67-årige revykonge slog fra sig, formåede den frække tyv at slippe afsted med Krølls Rolex-ur til en værdi af over 100.000 kroner.

Flemming Krøll købte det værdifulde ur i sommer som en investering, og tirsdag var han inde i butikken, hvor han købte det, for at få det justeret.

- Jeg var inde i Klarlund på Strøget og gik derefter nogle ærinder. Så gik jeg på Kongens Bar i Ny Adelgade. Der var jeg til ved 21-tiden, hvor jeg ville tage metroen, fortæller Flemming Krøll til Ekstra Bladet.

Han er overbevist om, at tricktyven har stået og ventet på ham, for da han bevægede sig mod metroen, kom tyven.

- Han tog fat i mig bagfra, og så gør den slags tyve sådan noget med benene, så man har fokus på ikke at miste balancen. Det gik så hurtigt. Han sagde, at han lige skulle se noget på min arm, men jeg sagde nej! Jeg hakkede ham en, men han fik revet til, fortæller Flemming Krøll, der først efter et øjeblik opdagede, at tyven havde haft held med at stikke af med uret.

 

Flemming Krøll er normalt ikke en slagsbror, forsikrer han. Foto: Mogesn Flindt
Flemming Krøll er normalt ikke en slagsbror, forsikrer han. Foto: Mogesn Flindt

Raskt tempo
- Han gik væk mod Grønnegade i raskt tempo, og jeg råbte 'tyveri!'. Men der var ingen, der gjorde noget. Da jeg råbte, begyndte han at løbe.

- Du siger, at du slog ham. Hvor hårdt slog du?

- Jeg trykkede den af. Jeg tror, at jeg ramte ham på den nederste del af ansigtet. Men igen ... det gik så hurtigt, siger Flemming Krøll og understreger, at han normalt ikke er sådan en, der slår.

- Men jeg synes, at det er hamrende irriterende, at man ikke kan have sine ting i fred, siger han.

Revystjernen kontaktede politiet, der tog sagen alvorligt.

Forhåbentlig filmet
- De sagde flere gange, at der er utrolig meget af den slags tricktyverier omkring Kongens Nytorv lige nu. Det skete lige over for Chanel-forretningen, så forhåbentlig findes hele lortet på video, siger Flemming Krøll.

Københavns Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at de tirsdag 4.  januar klokken 21.12 modtog en anmeldelse om et tyveri af et dyrt ur i Ny Adelgade i Indre By.

- Vi efterforsker den pågældende sag, og i den forbindelse undersøger vi også, om den kan kobles til andre tidligere sager med samme modus, hvor tyven danser op ad sit offer, mens han fravrister uret, siger leder af tyverisektionen i Københavns Politi Nicklas Poulsen.

Ud over at have anmeldt sagen til politiet har Flemming Krøll meldt tyveriet til sin forsikring.

- Nu må vi se, hvad de siger. Det er virkelig irriterende, siger han.

Flemming Krøll har selv skrevet om oplevelsen på Facebook:

Det er kun få dage siden, at tricktyve forsøgte at stjæle en dyr ring fra Charlotte Bircow. Det lykkedes dog ikke.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag