Udsigt til milliongevinst

'Årgang 20'-familien har sat deres hjem i Espergærde til salg. Drømmen hedder Hornbæk eller lokalområdet

Vernsted-Fabricius er klar til at rykke teltpælene op og finde et nyt hus. Foto: Mikkel Faurholt/TV 2
Vernsted-Fabricius er klar til at rykke teltpælene op og finde et nyt hus. Foto: Mikkel Faurholt/TV 2
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Når sidste afsnit af sæsons 'Årgang 20' i den kommende uge ruller over skærmen, åbner Christian og Lisbeth Vernsted-Fabricius op for et emne, der er lidt af et tabu for de fleste - nemlig økonomi.

Mens hun har gået hjemme i to år og har passet deres yngste datter og fået familien på fem til at fungere, har Christian, der er ejendomsmægler sørget for at få skrabet penge sammen. Hans indtægt svinger noget - alt efter hvordan boligmarkedet arter sig.

Men med to biler i indkørslen, fem munde at mætte, hang til spaophold og ferieplaner, kan det godt være svært at få pengene til at slå til, fortæller de ærligt. Det kan allerede nu ses på TV 2 Play.

Nu har familien truffet en beslutning, der også vil påvirke deres økonomi. De har sat deres rækkehus i Espergærde til salg, og der er udsigt til en pæn gevist. Se huset her.

Ikke billigere
TV 2-parret købte rækkehuset fra nyt for 3.848.992 kroner og nu er det sat til salg for 5.195.000 kroner. Med andre ord kan familien score en gevinst på 1,3 million kroner, hvis huset bliver solgt til prisen.

- Vi går nu ikke ud fra, at vi kan finde noget billigere. Vi vil gerne blive i Espergærde eller flytte til Hornbæk, men har ikke fundet det rigtige hus endnu, siger Lisbeth Vernsted-Fabricius til Ekstra Bladet og fortæller, at grunden til at familien vil videre, handler om mere 'space'.

- Vi har værelser nok i vores hus, men vi mangler en have, plads til opbevaring og vores eget space, siger hun.

Siden optagelserne til 'Årgang 20' har familiens situation ændret sig en del. Lisbeth Vernsted-Fabricius er tilbage på arbejde efter to år på barsel og som hjemmegående.

- Jeg har jo en fast indkomst nu, så det ændrer alt. Men det har da nok været meget sundt at prøve, at man skal tænke lidt mere over, hvad man bruger pengene på, siger den modige 'Årgang 20'-mor, der ikke kun er hudløs ærlig om familiens økonomi.

Angstfri
Tidligere har hun fortalt om, at hun lider af angst og i 2021 kom på medicin for at få det bedre.

- Det er virkelig vildt. Jeg føler mig som født på ny. Jeg kan leve livet og være til stede. Jeg har ikke haft et eneste angstanfald, siden jeg startede med medicinen. Jeg har så svært ved at tro, at så lille en pille kan gøre sådan en forskel, har hun tidligere sagt til Ekstra Bladet.

- Det er, som om jeg selv har kontrol over mine bekymringer nu. Før havde de kontrol over mig. Jeg kunne ikke styre det.

Sæsonens sidste afsnit af 'Årgang 20' ruller over skærmen på tirsdag på TV 2.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind