Ulf Pilgaard: De er angste for lugten af lig

Den folkekære skuespiller er frustreret over, at danske film og tv-serier nærmest er ældre-fri zone

Ulf Pilgaard - flere ældre roller på film og i tv-serier, tak. Foto: Bo Nymann
Ulf Pilgaard - flere ældre roller på film og i tv-serier, tak. Foto: Bo Nymann
Følg Danske kendte

- Kommer man udefra og betragter danske film og tv-serier, så vil de sige, 'Gud dør folk i Danmark allerede i 50'erne. Bliver de ikke ældre her i landet?'.

Forklaringen er enkel, sagde den 75-årige folkekære skuespiller Ulf Pilgaard i gårsdagens 'Aftenshowet' på DR1.

Der er simpelthen ingen roller til ældre skuespillere, 'og det er jo næsten komisk', mente han.

Han medvirkede i programmet for at gøre opmærksom på et problem, som han selv har mærket i sin efterhånden høje alder.

Dansk stjerneskuespiller nu sikret pensionen

Der ringer ikke længere nogen med tilbud om at være med i film og tv-serier, og det irriterer ham.

Ulf Pilgaard har tidligere medvirket i masser af film. Her mede Solbjørg Højfeldt i 'Slingrevalsen'. PR Foto
Ulf Pilgaard har tidligere medvirket i masser af film. Her mede Solbjørg Højfeldt i 'Slingrevalsen'. PR Foto
 

Jeg undrer mig...
- De kan godt undre mig, at i en tid, hvor der bliver flere og flere ældre, og vi klarer os godt og fylder rigtig meget ude i samfundet, så er der ikke plads til os på skærmen og lærredet.

- Nu er jeg ikke typen, der sætter sig over i et hjørne og græder, jeg har masser at lave indenfor teater og revy, men jeg har det meste af mit liv været så heldigt, at jeg kunne veksle mellem opgaverne, og det har været en enorm tilfredsstillelse.

Daimi: Det var en vild tid med Dirch, Keld og Preben

- Det ærgrer mig, at man ikke tager den ide op og gør rede for en hel gruppe menneskers liv. Integrer dog de ældre i historierne.

- Vi ældre bliver ikke lige pludselig til ikke-mennesker. Foto: All Over
- Vi ældre bliver ikke lige pludselig til ikke-mennesker. Foto: All Over
 

Vi har også et sex-liv
- Alle følelser er repræsenteret hos ældre mennesker. Vi har også et sex-liv - 'ellers ville jeg da lægge mig til at dø med det samme' - der er jalousi, surhed, uforskammethed, raseri - ja, det hele. Ældre bliver jo ikke pludselig til ikke-mennesker.

- Jeg tror, der er en angst hos dem, der bestemmer, for, at det skal komme til at lugte for meget af lig. Man er bange for døden. Det tror jeg har meget med det at gøre. 'Uh, nej, vi skal endelig ikke komme til at røre ved noget, der gør så ondt'.

Lisbet Dahl bliver 70: - Lisbeth med h fylder 60

Ulf Pilgaard sammenlignede skuespiller-standen med kunstnere indenfor andre professioner.

- De har ikke samme begrænsning. En maler maler, indtil han ikke kan mere, Bent Fabricius-Bjerre vælter rundt på tribunerne som 90-årig, og Klaus Ruifbjerg skrev, til han døde - ja, oven i købet også efter sin død. Vi skuespillere kan ikke længere give udtryk for det, vi har beskæftiget os med hele livet. Og det er frustrerende.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?