- Hun var et livstykke uden lige.
Sådan beskriver skuespillerkollegaen Ulla Henningsen, der blandt andet spillede sammen med den netop afdøde Vera Gebuhr i 'Matador'.
Hun tilføjer, at Vera Gebuhr havde en kæmpe livskraft og livsglæde, som kom til udtryk hele tiden.
- Det var simpelt hen hele hendes person. Hun var meget smuk, forfængelig og kvindelig, siger Ulla Henningsen til Ekstra Bladet.
'Matador-ikon er gået bort: De er tilbage
Kollegialt forhold
Hun arbejdede aldrig helt tæt sammen med Vera Gebuhr, men har spillet flere roller i opsætninger med hende.
Hun beskriver deres forhold som kollegialt og venligt. Selv om de aldrig besøgte hinanden privat, nød Ulla Henningsen at støde ind i Vera.
- Hun var sjov og sød, så jeg er da meget glad for, at jeg fik lov at arbejde sammen med hende, siger Ulla Henningsen til Ekstra Bladet. Det er omkring ti år siden, de to kvinder sidst spillede sammen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Tog sig ikke af sin alder
Ulla Henningsen tænkte aldrig over, at Vera Gebuhr var en del år ældre end hun selv.
- Der er nogle mennesker, hvor man overhovedet ikke tager deres alder i betragtning. Selvfølgelig var hun gammel til sidst, men hendes adfærd bar præg af, at det var noget, hun ikke kunne tage sig af. Og det er specielt, siger Ulla Henningsen og tilføjer:
- Hun var en rigtig knaldperle.
Ulla Henningsen fortæller, at hun er ked af, at Vera Gebuhr er død.
- Men det kan vel ikke undre nogen, at hun er død - hun blev jo næsten hundrede år.