Ulv i LEGO-arvingens dyrepark

Ulven har lagt vejen forbi Sofie Kirk Kristiansens gigantiske dyrehave med kronvildt, råvildt og vildsvin

Sofie Kirk Kristiansen fik i 2008 lov til at opføre en 1400 hektar indhegnet dyrehave på Klelund Plantage, hvor hun også har bygget et overdådigt jagtslot. Foto: Carsten Andreasen
Sofie Kirk Kristiansen fik i 2008 lov til at opføre en 1400 hektar indhegnet dyrehave på Klelund Plantage, hvor hun også har bygget et overdådigt jagtslot. Foto: Carsten Andreasen
Følg Danske kendte

Sofie Kirk Kristiansen har fået fint besøg.

Ulven, der vendte tilbage til Danmark i 2012 efter 200 års fravær, er blevet set i sydjyske Klelund Plantage, hvor LEGO-arvingen driver landets største dyrehave.

Det bekræfter dyrehavens driftsleder, Michael Rasmussen, via LEGO-familiens investeringsselskab, KIRKBI.

’Det er korrekt, at vi har fået en henvendelse fra en skovgæst, der har set en ulv i området’, udtaler Michael Rasmussen i en mail.

Tilbage i juni opdagede en lokal en ulv omkring Tønder. Ligeledes har der været observationer af en ulv syd for grænsen ved Flensburg i maj og juni.

I juni og juli har der også været rapporteret angreb på husdyr syd for grænsen ved Tønder.

Det vides ikke, om der er tale om den samme ulv, men Michael Rasmussen er ikke overrasket over besøget.

’I den seneste tid har der været flere ulveobservationer i Sydjylland, og derfor er det helt naturligt, at den nu også har besøgt Klelund’.

Ulven er det næststørste rovdyr i Europa efter den brune bjørne. Derfor betragtes den også som en potentiel fare for mennesker, selvom den er sky.

Denne ulv blev set øst for Tønder tilbage i juni. Det vides ikke, om det er den samme ulv set i Klelund Dyrehave. Foto: Simon Muusmann Lykou
Denne ulv blev set øst for Tønder tilbage i juni. Det vides ikke, om det er den samme ulv set i Klelund Dyrehave. Foto: Simon Muusmann Lykou

KIRKBI og Michael Rasmussen svarer ikke på Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorvidt ulvebesøget får konsekvenser for Sofie Kirk Kristiansens forestående jagtselskaber.

De svarer heller ikke på, om ulven har dræbt nogle af dyrehavens dyr.

Michael Rasmussen byder i stedet ulven velkommen.

’Formålet med Klelund Dyrehave er at give plads og ro til den vilde natur, som ulven er en oprindelig del af’.

’I lighed med andre hjemmehørende arter hilser vi den derfor velkommen og finder besøget spændende og berigende’, skriver han.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?