- For at være helt ærlig, så har 2014 været mit dårligste år nogensinde.
Sådan siger Peter Birch, da Ekstra Bladet fanger ham på telefon nytårsaftensdag.
Han forklarer, at det har været rigtig meget 'op ad bakke' med hans forretninger i år.
- Jeg har arbejdet mange, mange timer, hvor det ikke har givet pote. Så jeg glæder mig virkelig til 2015, dér må det da give pote, siger Ulven Peter optimistisk.
9 liters champagne
Et helt dårligt år har det ikke været, for Peter har mødt sin kæreste Alma Amila Rasmussen. Men på trods af det er det modgangen, der har præget de sidste 12 måneder af hans liv.
- 2014 er ikke et af de år, jeg vil kigge tilbage på, når jeg bliver gammel, siger han til Ekstra Bladet og afslører, at han starter endnu en virksomhed op i starten af det nye år.
2014 går på hæld: Her er årets nye par
Da Ekstra Bladet ringer til Peter Birch er han allerede i gang med at dække bord og pynte op til årets store festaften. De bliver nemlig 16 venner og veninder til fest hjemme hos ham. Og der er ikke blevet sparet på herlighederne. Peter har blandt andet bestilt en ni liters champagne, som de skal drikke.
- Vi skal spise den helt store tre-retters menu med jomfruhummer, oksemørbrad, hjemmelavet brownie og så selvfølgelig kransekage klokken tolv, siger han og fortsætter:
- Det skal nok blive sjovt - vi bliver otte drenge og otte piger.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ulven Peter fremlægger Afterparty-kontrakt for Ekstra Bladet
Miley gad ikke Ulvens afterparty
Tømmermænds-råd
Ulven Peter festede i gennem på 'Paradise Hotel' i 2010, og i dag ejer han en bar i indre København. Så han har haft masser af tømmermænd.
Hvis han skal give et godt råd til at komme over de slemme tømmermænd nytårsdag, må det være:
- Drik masser af vand hele aftenen og så start morgenen med en champagnebrunch, så går de tømmermænd væk, griner han og afslører, at det må være hans plan i morgen, når han vågner.
Ulven holder fest for Miley Cyrus
Klassisk nytårsfortsæt
Som rigtig mange andre danskere har Peter Birch også et nytårsfortsæt.
- Jeg skal drikke mindre, ryge mindre og træne mere. Det er egentlig sjældent, man overholder det, siger han og fortsætter:
- Jeg plejer hvert år at træne mig ned, så jeg er helt pakket hele sommeren, og når den er slut, lever jeg af McDonalds og andet junkfood til december, og så træner jeg mig ned igen.