Annonce:
Annonce:

Ulykkelig: - Det kan ikke være rigtigt

Højgravide Liv Martine fik onsdag en besked, som gjorde hende dybt ulykkelig

Liv Martine blev ulykkelig over den besked, hun fik i forbindelse med en scanning. Foto: Privat
Liv Martine blev ulykkelig over den besked, hun fik i forbindelse med en scanning. Foto: Privat
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Den kendte influencer og tidligere 'Den store bagedyst'-vinder Liv Martine skal inden længe føde og bliver dermed mor for første gang.

Fødslen skal finde sted på Aalborg Universitetshospital, og da Liv Martine lider af type 1 diabetes kommer det ikke helt til at foregå på normal vis, da barnet kan blive påvirket af morens sygdom.

Ifølge Liv Martine er hun i den forbindelse blevet informeret om, at hendes sygdom gør, at hun vil blive adskilt fra sit nyfødte barn i en længere periode umiddelbart efter fødslen.

Annonce:

'Vi nærmer os langsomt termin, og jeg valgte derfor i dag at stille spørgsmålstegn ved, hvad der kommer til at ske ved fødsel. Det resulterede i en fuldstændig ulykkelig mig, hvor tårerne slet ikke kunne stoppe! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har hulket så meget', skriver Liv Martine ærligt og fortsætter med at uddybe den besked, hun fik:

'Kan det virkelig passe, at man i det første døgn IKKE skal være sammen med sit barn, fordi jeg har type 1 diabetes?! Du får en time efter fødsel! Jeg er udmærket klar over, at det er vigtigt, at man passer ekstra på og barnet skal observeres på neonatalafdelingen. Men at jeg i det første døgn skal indlægges på en fælles stue, alene, uden vores barn og min mand?! Barnet på neontal, mig på barselsafsnit og Mads hjemme?! Jeg har forsøgt at snakke med diverse, googlet og jeg får samme svar. At sådan er det bare på Aalborg Sygehus', skriver hun.

Deler ærlige billeder: - Jeg er så forarget

'Kan ikke være rigtigt'
Netop den besked har fyldt Liv Martine med uro i kroppen.

Annonce:

'Jeg skal om to uger op og se afdelingerne, jeg håber, at det kan gøre mig mere rolig. Jeg tvivler dog!', skriver hun og tilføjer, at hun er bekymret for, at det vil få negativ effekt på barnets udvikling:

'Jeg er uddannet pædagog og ved hvor sindssygt vigtige de første timer, dage og uger er for resten af barnets liv. Det eneste, jeg kan se for mig, er, at vores barn ligger på en afdeling, uden at vi er der hele tiden. Det kan på ingen måde være det bedste for barnets tarv! Den er vant til mig, min stemme, vores stemmer! Det her kan ikke være rigtigt', skriver hun.

'Ikke sådan det fungerer'
Ekstra Bladet har været i kontakt med Pia Sønderby Christensen, der er afsnitsledende overlæge på neonatalafsnittet på Aalborg Universitetshospital. Hun understreger, at hun ikke kan kommentere det konkrete forløb, Liv Martine har været i, men fortæller, at kvinder med type 1 diabetes og deres nyfødte børn ikke som udgangspunkt bliver adskilt.

DR-kendis skilt

Annonce:

- Generelt foregår det på den måde, at man bliver tilbudt en rundvisning, så man kan tale med familien om deres ønsker og lægge en plan efter det, for det betyder meget for os, at familiens ønsker bliver tilgodeset. For kvinder er forskellige, og forløbet vil afhænge af kvindens sygdom og barnets tilstand efter fødslen, så på den måde vil det være individuelle forløb, siger hun.

- Som kvinde med type 1 diabetes ved man som udgangspunkt, at ens forløb er anderledes, fordi det er nødvendigt med indlæggelse af barnet, fordi det har brug for mad tidligt. Men hvis barnets og morens tilstand tillader det, vil barnet kunne følge med mor. For eksempel vil kvinden, når hun er færdig på fødestuen, kunne komme med barnet op på neonatalafdelingen, hvor der også er mulighed for at få en seng. Det kommer an på, hvad kvinden ønsker. Men udgangspunktet er ikke, at de bliver adskilt.

'Kvinder er forskellige'

Alligevel forstår Pia Sønderby Christensen godt, at man som kommende forælder kan blive bekymret for, hvordan forløbet vil være.

- Hvis man bare læser om det, kan jeg godt forstå, at man kan forstå det som om, at mor og barn bliver adskilt, og man kan jo desværre også blive fejlinformeret. Vi er jo også nødt til at informere om, at der kan være en risiko for det. Men generelt gør vi alt for ikke at adskille børn og forældre. Men vi kan være nødt til det, hvis barnet er sygt, og mor og barn har brug for forskellig behandling. Det vil altid være en vurdering af, hvordan barnet har det, siger hun og fortsætter:

- Kvinder er jo forskellige og har også forskellige ønsker, men det er selvfølgelig ærgerligt, hvis man ikke føler, at man har fået den nødvendige information. Derfor vil jeg også altid anbefale, at man tager kontakt til os og beder om en rundvisning tidligere i forløbet, hvis man er bekymret. For det er netop på rundvisningen, at man får mulighed for at udtrykke sine særlige behov og dele sine tanker med os. Det går hurtigt i den moderne verden, og derfor forstår jeg også, at man kan blive bekymret.

Pia Sønderby Christensen fortæller, at det for mange mødre kan være hårdt at gå en fødsel i møde, hvor man ved, at der kan være behov for, at barnet får ekstra hjælp.

- De her mødre ved jo på forhånd, at deres børn skal indlægges. Det kan ramme ekstra hårdt, og vi oplever tit, at det kan være ekstra sorgfuldt for de her mødre, fordi de ved, at de har en sygdom, der kan påvirke deres børn. Det fylder meget i den her gruppe. Derfor skal man altid føle sig velkommen til at henvende sig hos os, hvis man er den mindste smule bekymret.

Pia Sønderby Christensen fortæller, at de har udviklet de nuværende retningslinjer på området med hjælp fra et brugerpanel bestående af kvinder, der selv har været gravide og haft sukkersyge.

Siden Liv Martines opslag har hun været i kontakt med Aalborg Universitetshospital, og hun oplyser, at det har gjort hende mere rolig.

Annonce:

'Jeg har snakket med to sygeplejesker på neonatalafdelingen, og min fornemmelse er heldigvis nu, at det, der er blevet fortalt ikke har været korrekt, eller måske mere sagt på en måde, som var mere sort/hvid end virkeligheden. Jeg glæder mig til, at se afdelingen og få ro på', skriver hun.

Liv Martine har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere over for Ekstra Bladet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: