Ups: Stine Kronborg glemte sin egen fødselsdag

Stine Kronborg blev i december mor til en lille dreng, og det har ændret på hendes prioriteringer

Stine Kronborg havde taget sit barn med til Reality Awards. Video: Lasse Brøndal og Christian Ørtoft
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

I december sidste år ændrede livet sig markant for tv-personligheden Stine Kronborg, da hun blev mor til sit første barn.

Pludselig var putning, vuggeviser og bleskift en fast del af hverdagen, og for de fleste fører rollen som mor også ændrede prioriteter med sig.

Det oplevede den danske fitnessmodel og danser eksempelvis, da hun glemte sin egen 38-års fødselsdag den 16. marts i år.

Stine Kronborg og sønnen rejser fra Danmark

Det skriver Stine Kronborg, der i øjeblikket opholder sig i Malaysia, på sin blog på Realityportalen.

- Så kom det åbenbart dertil, hvor en andens fødselsdag er blevet vigtigere end min egen. Havde fuldstændig glemt min egen, indtil Facebook-beskederne begyndte at tikke ind fra Australien, som er forud i tid, skriver hun i indlægget.

Rasende Anni Fønsby snydt igen: Politianmelder svindler

Stine Kronborg havde få dage forinden fejret sin lille søn, Leo Columbus, der den 10. marts fyldte tre måneder, med fint tøj, burger og legehygge.

På sin egen fødselsdag havde Stine Kronborg omvendt ikke lagt de store planer. Det skyldes blandt andet, at hun har rigeligt at se til som nybagt alenemor, og på trods af forglemmelsen havde hun en dejlig dag med sin lille søn.

- Jeg havde intet planlagt på min fødselsdag, dog var det den bedste morgen nogensinde at vågne op til. At kigge over på min smukke baby, der langsomt vågnede gryntende op ved siden af mig, skriver hun på bloggen.

Den nu 38-årige realitypersonligheds fødselsdag var dog ikke gået i glemmebogen hos hendes veninder, der dukkede op med en kurv med gaver og lys.

Stine Kronborg drog på eventyr med sin lille søn tidligere i marts, og sammen skal den lille familie nyde de varmere himmelstrøg i Malaysia i to måneder.

Den danske bodybuilder har tidligere givet udtryk for, at hun ikke ønsker at fortælle, hvem faren til hendes lille søn er.

BREAKINGBREAKING

Mere fra Ekstra Bladet+

Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind