Annonce:
Annonce:

Usikker fremtid: - Jeg ved ikke, hvad jeg skal nu

Felix Smith går en tid i møde, hvor han ikke ved, hvad der venter ham rent jobmæssigt

Felix Smith ved ikke, hvad fremtiden byder på. Foto: Tariq Mikkel Khan
Felix Smith ved ikke, hvad fremtiden byder på. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Når den danske udgave af det ikoniske bilprogram 'Top Gear' får premiere 27. februar på Dplay, bliver det med tv-værten Felix Smith i front.

I maj 2019 meldte den 43-årige vært ud, at han stoppede på TV2. I stedet blev han vært på quizprogrammet 'The Wall' på Kanal 5, og siden blev det annonceret, at han skulle være vært på 'Top Gear' sammen med skuespiller Dar Salim og den tidligere racerkører Jesper Carlsen.

Efter at optagelserne til 'Top Gear' er afsluttet, har Felix Smith dog nu en tom kalender, og han ved derfor ikke, hvad fremtiden byder på af jobs for ham.

Annonce:

- Nu er det en ny arbejdsgiver for mig, og det er måske også lidt en ny virkelighed for Discovery og Dplay. Der bliver arbejdet meget på en masse nye ting. Men præcis hvad jeg skal lave efter det her, ved jeg ikke endnu. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal nu, siger Felix Smith til Ekstra Bladet, da vi møder ham i forbindelse med pressemøde forud for premieren på 'Top Gear'.

Tv-vært i modangreb: - Det passer ikke

Derfor vil Felix Smith den næste tid nyde, at han ikke har en masse, han skal nå.

- Jeg holder lidt fri og går og hygger mig og holder dørene åbne. Det er faktisk meget dejligt. Så længe, de kommer med nogle programmer, jeg godt kunne tænke mig at lave, så vil jeg selvfølgelig gerne blive (hos Discovery, red.). Det stresser mig ikke, at jeg ikke har noget planlagt. Jeg har haft noget i kalenderen de sidste 15-20 år, så det er egentlig fint nok, at der ikke sker så meget. Min familie er lykkelige. Far er hjemme. Far henter børnene, og så skal der nok dukke noget op på et tidspunkt, tænker jeg, lyder det fra Felix Smith.

Felix Smith har fået lov til at prøvekøre en masse lækre biler i forbindelse med sin værtstjans på 'Top Gear'. Foto: Tariq Mikkel Khan
Felix Smith har fået lov til at prøvekøre en masse lækre biler i forbindelse med sin værtstjans på 'Top Gear'. Foto: Tariq Mikkel Khan

Annonce:

Drøm
Selvom hverdagen dermed er en anelse mere usikker end tidligere, fortryder Felix Smith dog ikke, at han har sagt ja til at være en del af 'Top Gear' og dermed skifte fra TV2, hvor han blandt andet har været vært på 'Go' aften Danmark'.

- Jeg havde aldrig turdet drømme om, at det her format kom til dansk fjernsyn, for vi er bare ikke en bilnation. Vi producerer ikke biler. Vi har dårligt nok en racerbane, og vi er så lille et land. VI har et afgiftssystem ud over alle grænser her, så jeg har altid tænkt, at det aldrig ville komme til Danmark. Lige pludselig hørte jeg bare, at der var nogen, der gik og rodede med det, og så lykkedes det til sidst, siger han og fortsætter:

Annonce:

- Det var sådan, at jeg tænkte, at hvis ikke du siger ja til det her, så kommer du til at fortryde det resten af livet, selvom det betyder, at du må skifte arbejde og gå en mere usikker fremtid, end jeg havde på DR eller TV2, i møde. Jeg var bare nødt til at gøre det. Det har været det værd. Jeg håber selvfølgelig, at vi får nogen flere sæsoner. Det afhænger jo af, om folk vil se det, men det håber jeg, fordi for mig er det en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg har altid interesseret mig for biler og motorsport, og jeg nørder totalt med biler. Det er bare mit interessefelt.

Felix Smith har tidligere blandt andet været vært på 'Danmark har talent', 'Sæt pris på dit hjem' og 'Voice'.

Katastrofal start i Danmark: 'Top Gear' politianmeldt

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: