Vader i millioner

Det har været et helt fantastisk år for 'Løvens Hule'-investoren Jacob Risgaard

Det er bestemt et tilfredsstillende resultat. Foto: Aleksander Klug
Det er bestemt et tilfredsstillende resultat. Foto: Aleksander Klug
Følg Danske kendte

Der er ingen sure miner hos Jacob Risgaard over regnskabet for 2021.

Der er nemlig tale om noget af et kvantespring i formuen hos firmaet JR Holdings ApS, som han ejer 100 procent af og bruger som holdingselskab til de mange selskaber, han ejer andele af. Det viser det nyeste regnskab, som Ekstra Bladet har kigget i.

Her kan man se, at overskuddet er gået fra 6,8 millioner kroner i 2020 til hele 121 millioner kroner i 2021.

Og det er noget, der gør den gæve jyske investor glad.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Jeg er helt sikkert glad! I sidste ende så er det jo bundlinjen, man bliver målt på, og det her resultat gør det jo bare muligt for at investere videre i andre projekter, fortæller han glad.

En del af det store overskud skyldes, at Jacob Risgaard har solgt noget af Coolshop til forretningsmanden Anders Holch Povlsen, og det er et samarbejde, som han sætter stor pris på.

- Du får simpelthen ikke et bedre samarbejde.

Jacob Risgaard er klar til at investere endnu mere i danske virksomheder. Foto: Per Arnesen
Jacob Risgaard er klar til at investere endnu mere i danske virksomheder. Foto: Per Arnesen

Fortsætter i samme tempo
Selvom det hele går godt, er det dog ikke, fordi Jacob Risgaard har tænkt sig at hvile på laurbærrene.

- Jeg startede jo aldrig op med den tanke, at jeg skulle blive rig, og sulten er præcis den samme for mig i år, som den altid har været, fortæller han.

Lige nu har investoren travlt, da der er godt gang i hans butikker.

- Vi besluttede i dag, at vi måtte starte med 'Black Friday', så der er nok at se til, siger han med et grin.

Det er også lykkedes for Jacob Risgaard et forhøje sin egenkapital i firmaet, der er gået fra 35 millioner kroner til 155 millioner kroner.

Kom tættere på Jesper Buch og de fire andre 'Løvens Hule'-dommere her.

Jacob Risgaard var forrige sæson dommer i 'Løvens Hule'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

At Jacob Risgaard nu vader i millioner har ikke altid stået i kortene. Ekstra Bladet har talt med rigmanden om en ungdom, hvor han var lidt af en rod, og hvordan han i starten af sit voksenliv mistede alt og stod med en kæmpe gæld. Det kan du læse om her.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.