Vanvittig bytur: Regning på 46.000 kroner

Kidd og Kesi fortæller i podcasten 'I stolen hos Henri' om deres vildeste bytur til dags dato

Kesi og Kidd festede fem dage i træk på Bornholm i 2016. Foto: Per Lange
Kesi og Kidd festede fem dage i træk på Bornholm i 2016. Foto: Per Lange
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Det lyder som en perfekt opfølger til 'Hangover'-filmserien, men det er altså en bytur på Bornholm, der involverer to af Danmarks mest fremtrædende rappere, en ravkæde til 5000 kroner, Danmarks største softice, et forsøg på at sniffe en østers og en regning på 46.000 kroner.

I podcasten 'I stolen hos Henri' fortæller Kidd og Kesi om deres mest vanvittige bytur nogensinde, der endte med at vare hele fem dage.

De to rappere er i sommeren 2016 på Bornholm for at fejre radiovært Pelle Peter Jencels fødselsdag.

Men turen til Bornholm tager en drejning, da gutterne dagen efter fødselsdagen bliver så fulde, at de bliver smidt ud af Gæstgiveren i Allinge.

De rykker festlighederne videre, samtidig med at de formår at holde promillen på den gode side af vanvittig, og derfra går det ellers løs.

- Der var ikke ét sted, vi var, hvor vi ikke blev smidt ud derfra, siger Kidd i podcasten.

De to rappere fortæller, at det handlede om at bruge penge, som om man kun havde en dag tilbage. Det var nærmest en konkurrence om, hvem af drengene der kunne bruge flest penge.

Kidd forelsker sig både i en ravhalskæde, som han måtte slippe omkring 5000 kroner for, og en 'Gudhjem Special' - Danmarks største softice.

Da Kidd skal flyve tilbage til fastlandet efter fem dage med fest, har han kun én skjorte, et par shorts og én sandal tilbage. Foto: Mads Nissen
Da Kidd skal flyve tilbage til fastlandet efter fem dage med fest, har han kun én skjorte, et par shorts og én sandal tilbage. Foto: Mads Nissen
 

I løbet af turen ender de blandt andet til en jazzkoncert, som de mener skal sættes ordentligt i gang med crowdsurfing i bar mave over en gruppe pensionister, der er mødt op. 

Bagefter får Kidd smagt på noget cava, som han mener smager rædselsfuldt og aldrig bør serveres for nogen andre mennesker. Han køber derfor samtlige flasker af det 'forfærdelige' sprøjt og sprayer det ud over det ældre publikum i stedet.

Sniffer østers
Tidligt næste morgen dukker Kidd op på drengenes hotel i Gudhjem med flere store flasker naturvin, efter han selv har festet videre på Melsted Badehotel. Her forsøger han at bælle en hel flaske vin, samtidig med at han brækker den op.

Bytyren kulminerer næste dag, da gutterne får følgeskab af blandt andre Pelle Peter og Søren Rasted til middag på Melsted Badehotel.

Under middagen får Kidd den blændende idé, at han skal forsøge at sniffe en hel østers, hvorefter han bestiller alle desserter på menukortet og smører dem ud i ansigtet.

Kesi forsøger desperat at redde situationen ved at give en omgang til at gæsterne på restauranten, dog uden held.

Imponeret over drengenes iltre energi vælger Søren Rasted ifølge Kidd og Kesi at betale regningen for hele gildet på 46.000 kroner.

Dagen efter har drengene været på Bornholm og har festet i gennem fem dage i streg. I podcasten fortæller de, at de af gode grunde aldrig har snakket om at gentage affæren.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind