Var for pæn

Skuespilleren Claes Bang har haft svært ved at bryde igennem i Danmark

Claes Bang synes ikke, det er et luksusproblem at være for pæn - det er en klods om benet i hans branche. Foto: Tariq Mikkel Khan
Claes Bang synes ikke, det er et luksusproblem at være for pæn - det er en klods om benet i hans branche. Foto: Tariq Mikkel Khan

Claes Bang har altid lignet et internationalt gennembrud, men det har været svært for ham at slå igennem i Danmark.

I programmet 'Det sidste måltid' på Radio4 fortæller Claes Bang til værten Lærke Kløvedal, at det til tider har været svært at forstå, hvorfor han ikke har været med i mange af de vidunderlige danske produktioner.

Blachman tordner: - Amatør-kritik

- På et tidspunkt tænkte jeg, om jeg havde været til en branchefest, hvor hele branchen er der, alle producenter og instruktører, alle er der. Jeg drikker mig helt i hegnet, og så forsøger jeg at knalde alle de damer, der er gift med de producenter, der skal give mig job. Jeg tænkte, hvad fanden har jeg gjort man?, siger Claes Bang.

- Der er to eller tre castere i det her land, jeg aldrig har hørt fra. De har aldrig nogensinde siddet med en rolle og tænkt på mig. Jeg har simpelthen ikke hørt fra dem. Det kan da godt blive mærkeligt på et tidspunkt.

Chok: Det er slut

Jeg kan ikke bruge dig
Spekulationerne har forfulgt Claes Bang længe, men nu har han taget en beslutning om at stoppe med at spekulere over, hvorfor han ikke har fået rollerne.

I branchen er det ofte blevet fremhævet, hvor smuk en mand Claes Bang er, hvilket lyder som et luksusproblem. Men for Claes Bang har det været en klods om benet.

- På et tidspunkt snakkede jeg med en dansk instruktør, der siger til mig: Claes, du er simpelthen for pæn til, at man tror, du kan have nogle problemer. Derfor kan jeg ikke bruge dig, siger Claes Bang.

Bang havde den store rolle som Dracula i BBC-serien af samme navn fra 2019