Vemodig Nikolaj Lie Kaas: Jeg er låst på hænder og fødder

En langskægget Nikolaj Lie Kaas har mærket øget interesse fra udlandet efter sin rolle som den halvskøre Divis i 'Britannia'

Nikolaj Lie Kaas da han onsdag aften besøgte Amager Strandpark. Foto: Mogens Flindt
Nikolaj Lie Kaas da han onsdag aften besøgte Amager Strandpark. Foto: Mogens Flindt

45-årige Nikolaj Lie Kaas er en af Danmarks mest populære skuespillere og med sin internationale rolle i HBO-satsningen 'Britannia' er interessen for hans person i udlandet steget markant.

Det fortalte en munter og sommerligt klædt Lie Kaas, da han gæstede premieren på Cirkus Summarum.

- Ude af landet kan jeg godt mærke det. Det er helt sikkert. Hver gang den (Britannia, red.) åbner i et nyt land, så kan man mærke stor interesse. Om det så er fra Australien, Brasilien eller hvor den nu har været, fortalte Nikolaj Lie Kaas.

Nikolaj Lie Kaas med meget grimme tænder

Han lod den fremmødte presse vide, at han gerne vil lave flere internationale produktioner, men at der bare er ét lille positivt problem. Han er nemlig allerede godt i gang.

- Jeg laver 'Britannia 2' - altså den anden sæson. Jeg er færdig til december og har lidt sommerferie i august. Det er også derfor, at skægget står, lød det muntert.

Nyt job til Øgendahl: 'Selvfølgelig er man spændt'

Låst på hænder og fødder
Så længe, han laver Britannia, kan han ikke sige ja til andet. Simpelthen grundet manglende tid.

- Jeg er låst på hænder og fødder, men så snart det er muligt, vil jeg gerne lave mere i udlandet, slog han fast og antydede, at det i så fald bliver i 2019.

Nikolaj Lie Kaas i rollen som Divis i 'Britannia'. Foto: All Over Press
Nikolaj Lie Kaas i rollen som Divis i 'Britannia'. Foto: All Over Press

Til oktober kan Nikolaj Lie Kaas opleves i rollen som Carl Mørck for sidste gang, når den fjerde film 'Journal 64' rammer biograferne. Jussi Adler-Olsen, der har skrevet bøgerne om Afdeling Q, har ikke tøvet med at kalde Nikolaj Lie Kaas' legemliggørelse af Carl Mørck for enstrenget og unuanceret.

Hollywoodstjerne i dansk serie: Mine agenter var rasende

Han krævede derfor ændring, og sådan blev det. De sidste indspilninger er i kassen.

- Det var vemodigt. Da vi sluttede af, var det vemodigt, men nu er det snart skudt af, og så må vi se, hvad der sker med det hele. Nu er det Nordisk Film, der har det, lød det med et stille skuldertræk fra Nikolaj Lie Kaas.

Jussi Adler-Olsen solgte rettighederne til de fire første afdeling Q-bøger til Zentropa. Når de op mod seks kommende filmatiseringer skal indspilles, bliver det med Nordisk Film som producent.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.