Sara Maria Franch-Mærkedahl vender om et par uge tilbage til skærmen.
På sin Instagram-profil har den tidligere vejrvært tirsdag afsløret, at det netop er jobbet som vært på vejret, hun vender tilbage til.
'Jeg har sagt ja til et barselsvikariat ... på TV2 Vejret. Og jeg glæder mig. Så fra midten af maj må I meget gerne vinke til mig, når jeg forhåbentlig fortæller om solskin og dejligt vejr (det meste af tiden), skriver hun blandt andet i opslaget.
Til Ekstra Bladet fortæller Sara Maria Franch-Mærkedahl, at hun ser frem til at komme i gang.
- Jeg har savnet at lave tv helt vanvittigt. Altså ikke sådan savnet hver dag, for jeg har også været glad for alt det andet, jeg har lavet. Men jeg kan rigtig godt lide arbejdspladsen og kollegaerne, så jeg glæder mig meget til at hilse på både de nye og de gamle, som jeg allerede kender, siger hun.
Sara Maria Franch-Mærkedahl skal primært dække eftermiddags- og aftenfladen, og det kommer til at foregå fra Odense.
- Men alt det praktiske er der styr på, siger tv-værten, der er mor til to piger.
Sara Maria Franch-Mærkedahl blev for alvor kendt, da hun i 2014 vandt 'Vild med dans' sammen med dansepartneren Silas Holst.
Kort efter danse-eventyret blev tv-værten skilt fra sine to døtre far og fandt efterfølgende sammen med dessertkokken Morten Heiberg.
'Vild med dans'-vinder jubler: Har fået ny kæreste
Det forhold gik i stykker efter to år, og siden har den 39-årige model og tv-vært fundet kærligheden igen.