- Vi er blevet skilt

Nicolaj Kopernikus og konen, Birgitte Næss-Schmidt, er gået fra hinanden

Her ses Nikolaj Kopernikus sammen med hustruen, Birgitte Næss-Schmidt. Foto: Mogens Flindt
Her ses Nikolaj Kopernikus sammen med hustruen, Birgitte Næss-Schmidt. Foto: Mogens Flindt

Skuespilleren Nicolaj Kopernikus og hans kone, koreograf og instruktør Birgitte Næss-Schmidt, som han har tre børn med, er blevet skilt.

Det skriver Se og Hør.

- Vi er blevet skilt. Det er en fælles beslutning. Vi har været gift i 24 år, siger 53-årige Nicolaj Kopernikus til ugebladet.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Birgitte Næss-Schmidt bruddet.

- Ja, det er rigtigt, at vi er gået fra hinanden, siger hun, men ønsker ikke at kommentere skilsmissen nærmere.

Parret er allerede nu flyttet fra hinanden.

Kopernikus til en lejlighed på Østerbro, mens Birgitte Næss-Schmidt, der er 52 år, er flyttet i sin egen bolig omkring Amalienborg. Tidligere boede parret sammen i et hus i Vangede. Det har de dog netop solgt for 8.650.000 kroner.

- Jeg vil selv hive stikket

Kopernikus har tidligere fortalt i et interview med Ritzau, hvor meget han sætter pris på, at han og hans nu forhenværende kone har mange ting tilfælles og færdes i den samme branche.

- Jeg er rigtig taknemmelig over, at jeg har en dejlig familie. Jeg har en dejlig kone, som er rigtig forstående over for mit arbejde, fordi hun er i samme branche, og så har jeg tre vidunderlige børn, som holder mig skarp, sagde han i den forbindelse.

Kopernikus er blandt andet kendt fra film som 'Klassefesten' og 'Bænken'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicolaj Kopernikus var tirsdag aften til premiere på filmen 'Erna i krig'. Foto: Tariq Mikkel Khan
Nicolaj Kopernikus var tirsdag aften til premiere på filmen 'Erna i krig'. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Tirsdag aften på den røde løber i forbindelse med premieren på filmen ’Erna i krig’ bekræfter han skilsmissen; - Det var en fælles beslutning, siger han.

- Har du en ny kæreste?

- Nej.

- Hvor længe siden er det, at I blev skilt?

- Jeg har ikke flere kommentarer. Der er også andre at tage hensyn til, svarede Kopernikus kortfattet.

Uvisheden er det værste