Vi er kærester!

Christel Trubka og Nicolai Heller bekræfter efter lang tids tavshed nu endelig deres forhold

I starten af november lød det fra Christel Trubka, at hun var meget glad for Nicolai Heller.

Christel og Nikolaj har været kærester i et halvt år, men adspurgt for bare få dage siden lød svaret helt således.

Rygterne talte sandt.

Reality-deltagerne Christel Trubka og Nicolai Heller er kærester. Det udtaler parret til Ekstra Bladet.

- For det første ser han skide godt ud, og jeg kan godt lide hans humor. Nicolai får mig til at føle mig tryg, og det føles som om, vi har kendt hinanden i al evighed, fordi vi klikker ret godt sammen, siger en glad Christel Trubka.

Hun tilføjer, at de faktisk har været kærester, siden de kom hjem fra 'Ex on the Beach' for cirka et halvt år siden.

I programmet gik bølgerne indimellem højt de to imellem.

- Da vi landede i lufthavnen, tog Nicolais mor imod os, og det var første gang, jeg mødte hende. Der præsenterede Nicolai mig som hans kæreste, fortæller Christel og tilføjer:

- Det kom bag på mig, fordi det havde vi slet ikke snakket om. Derfor bad jeg ham om at spørge mig ordentligt og på en romantisk måde, om jeg vil være hans kæreste i stedet for at antage det.

Romantikken kunne den unge tv-deltager skyde en hvid pind efter, for dagen efter, da parret var i Ikea sammen for at købe en seng til Christel, kom spørgsmålet noget uventet fra Nicolai Heller.

- Jeg sagde til ham: 'Du kunne bare ikke have gjort det lidt mere romantisk, hva?!', griner hun.

Det forelskede reality-par har været sammen i ca. et halvt år. Foto: Privat
Det forelskede reality-par har været sammen i ca. et halvt år. Foto: Privat

Holdt det hemmeligt
Om præcis en uge kan reality-parret fejre halvårsdag, men det er først nu, de bekræfter deres forhold offentligt. 

- Det har været rigtig hårdt at skjule det, fordi vi skulle hele tiden planlægge, hvem af os, der f.eks. skulle lægge vores aftensmad op på de sociale medier, så vi begge ikke gjorde det, ellers ville folk blive mistænksomme, siger Christel.

- Jeg synes, det ville være ærgerligt at fortælle åbent om vores forhold, når 'Ex on the Beach' ikke var slut endnu, derfor valgte vi at gå stille med dørene, indtil programmet sluttede. Selv om jeg gerne måtte sige det for produktionen, valgte jeg at vente, lyder det videre.

Det forelskede par er endnu ikke flyttet sammen og har ikke planer om det inden for den nærmeste fremtid, for lige nu nyder de bare hinanden og tager en dag ad gangen, fortæller de.

Realitystjerner får masser af lumre tilbud efter deltagelse i 'Ex on the Beach'. Læs mere her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers