- Vi er venner med fordele

Amalie Szigethy fortæller nu åbent om sit forhold til Mikkel Skelskov, der er far til begge hendes døtre

Amalie Szigethy fortæller, at hun og Mikkel Skelskov i dag har et godt forhold til hinanden. Foto: Stine Tidsvilde
Amalie Szigethy fortæller, at hun og Mikkel Skelskov i dag har et godt forhold til hinanden. Foto: Stine Tidsvilde

For nylig blev realitystjernen Amalie Szigethy mor for anden gang, da hun bød velkommen til en lille pige ved navn Hannah.

I lang tid var der dog en del mystik om, hvem der var faren til barnet, da 29-årige Szigethy holdt kortene meget tæt ind til kroppen.

Siden afslørede hun dog, at det er Mikkel Skelskov, der ligeledes er far til Amalies datter Josephine, som er far til den lille ny.

Efterfølgende har spekulationerne svirret om, hvorvidt de to er kærester eller blot venner - men også det har Amalie Szigethy holdt meget for sig selv.

I det nye afsnit af 'Forsidefruer', som sendes torsdag aften på TV3 og Viaplay, lukker forsidefruen dog mere op for, hvordan deres forhold er i dag.

Amalie kan intet stille op, når hendes navn bliver misbrugt. Foto: Privat Danske kendte Udnyttet til fusk: - Jeg bliver brugt som lokkemad

Her fortæller hun også, at de to stadig ikke danner par.

- Vores forhold er godt. Men vi har fundet ud af, at vi fungerer bedre som venner lige nu. At skulle have status af kærester, der bliver det hurtigt sådan, at man skal leve op til et eller andet, og så fungerer vi bare rigtig godt som venner. Jeg tror, at vi er blevet mere venner end kærester, siger hun i programmet.

Amalie Szigethy er glad for den ordning, som hun og Mikkel har. De bor ikke sammen og er ikke kærester, men samarbejder om at være forældre. Foto: Jonas Olufson
Amalie Szigethy er glad for den ordning, som hun og Mikkel har. De bor ikke sammen og er ikke kærester, men samarbejder om at være forældre. Foto: Jonas Olufson

'Venner med fordele'
Amalie Szigethy lægger dog heller ikke skjul på, at de to nok også er mere end bare venner.

- Vi er 'friends with benefits'. Venner med fordele. Det har vi altid været, siger hun og fortæller mere om, hvordan det kom i stand, at de besluttede sig for, at de skulle have et barn mere sammen.

- Vi mødes igen, efter at jeg ikke er sammen med ham fra Stockholm (Amalies ekskæreste, red.) længere, og så har vi det skidesjovt. Friends with benefits. Og så snakker vi om, at det kan være sjovt at lave en lillebror eller en lillesøster - ligegyldigt hvad fremtiden bringer. Det er det, vi gør, siger hun med et smil.

Amalie Szigethy mistede sin far, kort før hun blev mor igen. Foto: Jonas Olufson Danske kendte Stor sorg: Tog hjerteskærende beslutning

Da Ekstra Bladet talte med Amalie Szigethy onsdag forud for den nye sæson af 'Forsidefruer', fortalte hun, at forholdet til Mikkel Skelskov den dag i dag stadig er godt.

- Vores forhold er godt i dag, og vi får det til at fungere. Men vi er ikke kærester, siger hun kortfattet.

Amalie og Mikkels forhold har i den grad været turbulent. Foto: TV3
Amalie og Mikkels forhold har i den grad været turbulent. Foto: TV3
 

Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov blev i 2016 forældre til datteren Josephine. Kort efter hun kom til verden, gik det dog galt for parret, og Statsforvaltningen blev involveret i en bitter strid om samværet med deres datter.

Striden imellem dem og kampen om datteren fortsatte længe, men sidste år forklarede Amalie Szigethy, at de to igen havde sluttet fred og nu samarbejdede om datteren Josephine.

Detaljerne omkring det ønskede hun dog at holde privat.

Amalie kan intet stille op, når hendes navn bliver misbrugt. Foto: Privat Danske kendte Udnyttet til fusk: - Jeg bliver brugt som lokkemad

'Forsidefruer' har premiere torsdag klokken 20 på TV3 og Viaplay.