Vil hjælpe mor: Aqua-stjerne klar til fængsel

Hitmageren Søren Rasted har ikke tænkt sig at stoppe med at hjælpe sin mor med medicinsk cannabis-olie

Søren Rasted tager gerne konsekvensen, når det drejer sig om at stå fast på sin klare holdning til medicinsk cannabis. Foto: Mogens Flindt
Søren Rasted tager gerne konsekvensen, når det drejer sig om at stå fast på sin klare holdning til medicinsk cannabis. Foto: Mogens Flindt

Søren Rasted springer ud som tv-vært

Skete det lige?! Aqua chokerede

Søren Rasted kan blandt andet skrive sanger, musiker, producer, sangskriver og tv-vært på sit CV, og seneste tilføjelse kan med rette noteres som er 'Utrættelig forkæmper for legalisering af medicinsk cannabis-olie'.

I et nyt opslag på det sociale medie Instagram melder sangeren nu klart ud, præcis hvor langt han er villig til at gå og afslører, at han ikke lader sig afskrække af udsigten til en mulig tur bag tremmer.

- WTF? i 2017 sætter vi stadig folk i fængsel i Danmark, for at sælge medicinsk cannabis-olie. I kan bare hente mig også... for jeg fortsætter lige så længe jeg kan hjælpe min mor, og andre med deres smerter og sygdomme med et naturligt produkt - uden bivirkninger, skriver Rasted på Instagram.

Og noget tyder på, at han ikke er alene i kampen for en lempelse af politikken i forhold til brugen af medicinsk cannabis-olie.

1.855 har 'liket' hans opslag, der er en kommentar til en afgørelse i retten i Holbæk, hvor den 46-årige murer Claus 'Moffe' Nielsen er ved Retten i Holbæk idømt halvandet års delvist betinget fængsel i sag om salg af cannabisolie.

Flere kommentarer på hans Instagram-profil påpeger, at det kan opfattes som et paradoks, at alkohol og medicin kan bruges frit, mens brugere af cannabis-olie lever livet farligt i forhold til at blive opdaget og straffet af staten.

Søren Rasted meddeler via sms til Ekstra Bladet, at han på nuværende tidspunkt ikke ønsker at udtale sig yderligere om sin mærkesag.

 

Forsøgsordning på vej

Fra 1. januar 2018 bliver det via en forsøgsordning muligt for nogle af de patienter, som i dag medicinerer sig selv, at blive behandlet lovligt med medicinsk cannabis i sundhedsvæsnet.

Det er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, der har indgået aftalen, som der er afsat 22 millioner kroner til at føre ud i livet.

Ifølge aftalen vil patienter med bestemte behandlingsindikationer kunne blive behandlet med medicinsk cannabis ordineret af en læge.

Herved kan nogle af de patienter, der selvmedicinerer med ulovlige produkter, få et lovligt alternativ, ligesom anvendelsen kan ske i mere sikre rammer, lyder det fra Sundhedsministeriet.

Foreningen 'Cannabis Danmark', der blandt andet tæller Ritt Bjerregaard og Søs Egelind, er kritiske overfor forsøgsordningen, som de mener er alt for uambitiøs og begrænset, da kun 1.5000 personer må være med i ordningen.

Tiltalt for salg af cannabisolie: Nu har Moffe fået sin straf