- Vil ikke optræde med livet som indsats

Johnny Reimar tager coronaforholdsreglerne særdeles alvorligt

Johnny Reimar nyder udsigten fra huset i Ålsgårde, der nu er sat til salg. Prisen er 4.295.000 kroner. Foto: Thomas Lekfeldt
Johnny Reimar nyder udsigten fra huset i Ålsgårde, der nu er sat til salg. Prisen er 4.295.000 kroner. Foto: Thomas Lekfeldt
Følg Danske kendte

Der bliver ingen stor familiefest, når Johnny Reimar 12. juni fylder 77 år. Det har coronapandemien sat en stopper for.

For den erfarne entertainer tager sygdommen og sundhedsmyndighedernes sikkerhedsregler meget alvorligt. Derfor har han og hans jævnaldrende hustru, Anni, levet ganske isoleret de seneste måneder, og det agter parret at gøre indtil videre.

– Når den allernærmeste familie mødes, plejer vi at være omkring 20 mennesker, siger Reimar, der kan prale af at være far til fire, bedstefar til seks og oldefar til to.

– I vores alder er Anni og jeg automatisk i risikogruppen for at få sygdommen, og det kan være slemt. Jeg har haft mange blandede følelser de sidste måneder. Jeg har aldrig oplevet noget lignende ... men man kan vænne sig til meget. Vi har forsøgt at tage det stille og roligt.

Johnny Reimar tør ikke spå om, hvornår han igen ifører sig tyrolerhatten. Foto: Stine Bidstrup
Johnny Reimar tør ikke spå om, hvornår han igen ifører sig tyrolerhatten. Foto: Stine Bidstrup
 

– Jeg har optrådt, siden jeg var 17 år, og det er da frustrerende ikke at vide, hvornår jeg kommer ud igen. Men jeg vil altså ikke stå og smile på en scene med tyrolerhatten på, når jeg ved, at det kan være med livet som indsats. Jeg tror, jeg venter på en vaccine ...

De seneste måneders uventede tid i mere eller mindre selvvalgt isolation har han og Anni brugt på at få sat deres store villa i nordsjællandske Ålsgårde klar til salg.

Faktisk er det flere år siden, parret selv boede i huset med den formidable havudsigt – Danmarks bedste, som sælgeren udtrykker det.

– Vi elsker det sted, og det stikker os i hjertet at skille os af med det, men i 2014 traf vi en beslutning om at flytte tættere på børn, børnebørn og oldebørn, så siden har huset været lejet ud, og nu prøver vi så at sælge det, siger Johnny Reimar, der efter planen lige nu skulle have opholdt sig i familiens hus på den spanske solkyst.

– Nu må vi se, hvornår det bliver muligt at komme derned. Lige nu tager vi det stille og roligt og passer på os selv.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.