Vil score millioner

Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo har sat deres lejlighed til salg

Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo har ejet lejligheden i mindre end fire år. Foto: Mogens Flindt
Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo har ejet lejligheden i mindre end fire år. Foto: Mogens Flindt

Komiker Lars Hjortshøj og hans hustru, tv-vært Tina Bilsbo, har sat deres lejlighed i Indre København til salg for 9.995.000 kroner.

Det skriver Se og Hør, som henviser til salgsopstillingen.

Ifølge Tingbogen har ægteparret ejet den 172 kvadratmeter store lejlighed siden sommeren 2017. Dengang måtte de slippe 6.750.000 kroner for den eksklusive bolig, som ligger et stenkast fra Nyhavn.

Dermed kan de altså - såfremt lejligheden sælges til prisen - hive en fortjeneste hjem på 3.245.000 kroner.

Tina Bilsbo skriver på Instagram, at de har valgt at sælge lejligheden, fordi deres yngste barn nu flytter hjemmefra.

'Så nu ryster vi posen... selvfølgelig sammen. Vi sælger derfor vores dejlige lejlighed ved Nyhavn', skriver hun til opslaget.

Lejligheden, som ligger i en fredet ejendom fra 1751, er i to etager, og ifølge ejendomsmæglerens beskrivelse er den 'en af de bedste i hele København'.

Casper Christensen med sin kone, Isabel. Foto: Jonas Olufson Danske kendte Udbetaler millioner trods underskud: - Ingen grund til bekymring

'Med sine to etager i perfekt stand er de i alt 172 m2 en velskrevet kærlighedsfortælling, som hylder moderne kvalitet og klassisk elegance i hver enkelt afkrog', lyder det i beskrivelsen.

Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo har været gift siden 2002 og har sammen to børn.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra parret til salget af lejligheden, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Der blev handlet boliger for svimlende millionbeløb blandt danske fodboldspillere, skuespillere og tv-værter i 2020. Se de største handler her (+).