8,8 millioner kroner.
Så meget har danseren Mads Vad og hans kone, Nana Vad Strand, givet for deres nye bolig med havudsigt.
Det skriver Se og Hør, der har informationen fra Tinglysning.
Ifølge mediet bytter parret nemlig bylivet i Aarhus ud med vandet i Egå, hvor de skal bo i et hus med fem værelser.
Nytårsdag udtrykte Mads Vad og Nana Vad Strand selv glæden ved at skulle flytte.
- Godt nytår fra Aarhus C. I 2023 skifter vi den lille lejlighed ud med et hus, og vi glæder os ret så meget, skrev parret på Instagram med to billeder af de nyudklækkede husejere og sønnen Xander.
Den 38-årige 'Vild med dans'-stjerne Mads Vad blev gift med den 10 år yngre Nana Strand i 2018, og i 2019 udvidede de familien med sønnen Xander.
Mads Vad har deltaget i intet mindre end 15 af 19 sæsoner af 'Vild med dans', men i sidste sæson deltog han dog ikke i det populære danseprogram.
- Det er sindssygt underligt. Jeg har ikke selv rigtig vænnet mig til tanken endnu. Jeg vil jo altid gerne være med, for jeg ELSKER 'Vild med dans', sagde han til Ekstra Bladet, efter at det blev meldt ud, at han ikke skulle være en af danserne.
Om Mads Vad atter trækker i danskeskoene, når 20. sæson af 'Vild med dans' danser over skærmen senere på året, er endnu uvist.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Der er kæmpe forskel i lønningerne, når de kendte træder ind på dansegulvet i TV 2's fredagsshow. Flere tidligere deltagere afslører her, hvilken hyre de fik. Læs mere her: Vilde lønninger: Det tjener de på 'Vild med dans'
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hvad var årets største drama i Realityland? Det taler Jeppe Risager, Marco Harry og Mie Fitness om i ugens udgave af 'Der er brev!'. Lyt med her: