Umut Sakarya delte i den grad vandene i årets 'Vild med dans', hvor han gang på gang modtog dårlige karakterer fra dommerne, men blev reddet af seerne.
De mange hårde kommentarer på sociale medier fik torsdag Umut Sakarya til at kvitte underholdningsprogrammet, fordi 'de negative kommentarer på de sociale medier er simpelthen gået hen og blevet for meget for mig'.
Umut trækker sig fra 'Vild med dans'
Onsdag aften mødte Ekstra Bladet sidste års vinder, 36-årige Simon Stenspil, der sejrede sammen med Asta Björk i 2018, og han sendte både en opfordring til kritikerne og en hyldest til Umut Sakarya, mindre end et døgn før han trak sig fra programmet.
- Jeg er kæmpe fan af Umut, det må jeg lægge mig fladt ned og sige. Det fede ved ham er, at han netop ikke tager pis på det. Han gør det, så godt han kan, og han gør det fuldt ud, det har jeg kæmpe respekt for. Jeg synes, det er god stil, sagde Simon Stenspil.
- Han leverer 100 procent et kæmpe show, og der er det i det, at det hedder 'Vild med dans' - ikke 'God til dans', og det synes jeg er en meget stor forskel. Man kan ikke løbe fra, at Umut er kæmpe-vild med dans, så jeg er kæmpe fan.
- Du er Team Umut?
- 100 procent.
Simon Stenspil beskrev samtidig Umut Sakarya som en showman, der klædte programmet.
'Vild med dans'-vært er på Tinder: - Jeg dater også piger
Måske støtten kom for sent. Torsdag valgte Umut Sakarya som nævnt at trække sig fra programmet.
'Man skal huske at sige fra, når noget bliver for meget og man er ved at knække midt over. Derfor har jeg valgt at trække mig fra 'Vild Med Dans'. De negative kommentarer på de sociale medier er simpelthen gået hen og blevet for meget for mig. De startede med personlige svinere, som intet havde at gøre med dansen, underholdningen og det sjove. Den sidste dråbe som fik glasset til at flyde over var at disse mennesker er begyndt at svine mit hjertebarn Guldkroen til, helt uden filter.'