Vild med dans-vinder stopper som vejrvært

Sara Maria Franch Mærkedahl fortsætter dog på skærmen hos TV2

Sara Maria Franch Mærkedahl stopper som vejrvært på TV 2, men fortsætter på kanalen. (Foto: Mogens Flindt)
Sara Maria Franch Mærkedahl stopper som vejrvært på TV 2, men fortsætter på kanalen. (Foto: Mogens Flindt)

TV 2 Vejret mister fra i morgen et af sine mest kendte ansigter, når Sara Maria Franch Mærkedahl efter to et halvt år foran Danmarkskortet stopper som vejrvært.

Helt forsvinder vejrværten, der i efteråret vandt 'Vild med dans', dog ikke fra sendefladen.

- Jeg bliver hos TV 2, så man vil stadig kunne se mig på skærmen, fortæller Sara Maria Franch Mærkedahl til Ekstra Bladet, kort inden hun skal servere vejrudsigten fra TV 2 Nyhedernes studie klokken 15.

Hvis huset bliver solgt til prisen, kan Sara Maria tjene knapt ro millioner kroner på det. (Foto: Mogens Flindt) Danske kendte Vild med Dans-vinder sælger huset

Når hun har fri i aften ved halv elleve tiden efter Nyhederne klokken 22 har hun leveret sin sidste vejrudsigt til danskerne.

- Det er lidt specilt. Det gik for alvor op for mig i går, at det var ved at være slut. Og jeg har da også allerede fældet en tåre i dag.

Helt væk fra vejret er hun dog ikke endnu. I morgen er hun nemlig også på arbejde. Her tager hun med sine vejr-kollegaer til Orø, men det er ikke Sara Maria Franch Mærkedahl, der kommer til at stå for vejrudsigten.

Hun skal derimod interviewe Cecilie Hother om, hvordan det har været at være på tur rundt i Danmark med 'Sommervejret'.

- Men så er det også helt slut. Så skal jeg holde en uges ferie med mine børn, inden jeg starter igen. Og jeg glædermig virkelig meget til at slappe af og være sammen med mine to piger, siger den 34-årige tv-vært.

Bo Franch-Mærkedahl lykønskede sin kone med sejren i 'Vild med dans'-finalen i november. Kort efter blev parret skilt. (Foto: Mogens Flindt) Danske kendte Vild med dans-vinder skilt

Sara Maria Franch Mærkedahl vandt sammen med Silas Holst 'Vild med dans' i efteråret. (Foto: Mogens Flindt)
Sara Maria Franch Mærkedahl vandt sammen med Silas Holst 'Vild med dans' i efteråret. (Foto: Mogens Flindt)

Hvilket program Sara Maria Franch Mærkedahl fremover skal være en del af, må hun endnu ikke afsløre, men hun glæder sig til at prøve kræfter med nye udfordringer i TV 2-koncernen.

- Jeg har været rigtig glad for, hvor jeg har været. Jeg har haft nogle gode kollegaer her på redaktionen, så det er vemodigt at stoppe, men det betyder ikke, at jeg ikke glæder mig til mit nye job.

Billede fra optagelsen til 'Vild med dans - julebal'. Sara Maria og Silas danser til nummeret 'Time of my life' fra filmen 'Dirty Dancing'. (Foto: Mogens Flindt). Danske kendte Sara Maria og Silas danser dirty

Desværre får Sara Maria Franch Mærkedahl ikke lov til at levere et brag af en solskinsvejrudsigt som sin sidste, når hun i aften er på skærmen i Nyhederne klokken 22.

- Det er faktisk en rigtig dårlig femdøgns-prognose. Det er ret ærgerligt. Både fordi jeg gerne vil give danskerne det vejr, som de allerhelst vil have, men også fordi det betyder, at jeg skal holde ferie i dårligt vejr. Men det går nok. Det skal nok blive rigtig hyggeligt alligevel.

Her kan du se et interview med Sara Maria Franch Mærkedahl og hendes dansepartner i 'Vild med Dans', Silas Holst, efter parret vandt finalen.

Silas Holst og Sara Maria Franch-Mærkedahl har vundet 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt) TV Silas: Jeg jubler ikke over at have slået min mand