Der er sket en hel del, siden vi for første gang stiftede bekendtskab med den populære og folkekære skuespiller Pilou Asbæk i den danske biograffilm ’To verdener’ fra 2008.
De seneste par år har nemlig budt på den ene amerikanske blockbuster efter den anden fra Pilou Asbæks side.
Hans medvirken i storfilm som Luc Bessons anmelderroste ’Lucy’ og action-thrilleren ’Ghost in the Shell’, hvor han blandt andet spiller over for filmstjernen Scarlett Johansson, har bragt ham ud på et fantastisk Hollywood-eventyr uden lige.
Dansker indtager legendarisk serie
Og når man tilmed figurerer på rollelisten i de to nyeste afsnit af den højtelskede tv-serie ’Games of Thrones’ som den brutale pirat Euron Greyjoy, ja, så kan det selvfølgelig også mærkes på den 35-årige skuespillers popularitet blandt verdens filmelskere.
I sådan en grad at han faktisk er kravlet op på 41. pladsen på det internationale og brugerstyrede filmmedie IMDBs Star Meter over verdens mest populære skuespillere.
Skjult detalje i Game of Thrones-introen: Kan få kæmpe betydning for sæsonen
Artiklen fortsætter under billedet ...
Stolt og glad
Den placering gør ham endda til den 10. mest populære mandlige skuespiller i verden, hvilket også vil sige, at han dermed overgår giganter som Keanu Reeves fra ’The Matrix’, Will Smith fra ’Men in Black’ og ’Top Gun’-helten Tom Cruise. Se, det er jo ganske imponerende, når hans forrige plads på listen var som nummer 370.
- Jeg er både stolt og glad, og det er skønt med en bekræftelse på, at folk godt kan lide det, jeg laver, siger Pilou Asbæk til BT.
Med sin fornemme topplacering slår Pilou Asbæk tilmed sin danske kollega fra ’Games of Thrones’ Nikolaj Coster-Waldau, der lige nu ligger placeret som nummer 73 på IMDBs Star Meter.
Pilou Asbæk nyder sin iskolde karakter
Den internationale og digitale popularitetsskala er nemlig en forholdsvis flygtig liste, da det er brugerne, der udelukkende og løbende bestemmer, hvem der er ’hot’, og hvem der og ’not’.
'Titanic'-stjerner genforenet efter 20 år: Nu er alt vendt på hovedet
Hundrede procent amerikansk eventyr
Over for BT fortæller den succesfulde Pilou Asbæk, at han nu for alvor har fået blod på tanden i forhold til sit udenlandske eventyr.
- Det er et hundrede procent amerikansk eventyr, jeg er ude i lige nu. Det er der, jeg føler mine muligheder og min karriere er. Men man skal aldrig sige aldrig. Jeg har før taget fejl. Nu glæder jeg mig til at finde det næste gode amerikanske manuskript og give den endnu mere gas. Men først og fremmest ser jeg frem til at holde noget ferie med min skønne familie, lyder det fra Pilou Asbæk til BT fra ferien i Mallorca.