Vinden vender: Flere kritiserer Lindes sex-bombe

Ifølge Sofie Linde skulle en 'stor tv-kanon' have bedt hende om at 'sutte hans pik' under en julefrokost, da Linde startede på DR som 18-årig. Udtalelsen, hun fortalte under Comedy Galla, møder nu kritik

Nu møder Sofie Linde også kritiske røster for sine afsløringer onsdag aften.  Foto: Mogens Flindt
Nu møder Sofie Linde også kritiske røster for sine afsløringer onsdag aften. Foto: Mogens Flindt
Følg Danske kendte

Sofie Linde brugte taletiden til at smide flere bomber, da hun var vært på Zulu Comedy Galla onsdag.

Blandt andet klagede hun over sin løn som vært på 'X Factor', og så fortalte hun, at hun som ganske ung og grøn i tv-branchen havde været udsat for sexchikane.

- En stor tv-kanon kommer over til mig og siger til mig, at hvis jeg ikke sutter hans pik, så ødelægger han min karriere. Jeg sagde nej. Jeg er ret sikker på, at du kigger på mig nu. Det gik jo meget godt alligevel, forklarede den nu 30-årige Sofie Linde til det måbende publikum i salen.

Den overraskende udtalelse har delt vandene.

Komiker Christian Fuhlendorff kalder i et opslag på Instagram onsdagens Comedy Galla for 'Sofie Linde show'. En antydning, der angiveligt peger på, at showet kom til at handle meget mere om Sofie Linde end om 'Comedy'.

Mens flere støtter og roser Sofie Linde for at åbne op, lyder det fra kritiske røster på Facebook, at en sådan udtalelse skader og sætter mænd i bås, når hun nu ikke sætter navn på krænkeren.

'Det klinger såååå hult, når man ikke sætter navn på en mand, der angiveligt skulle have krænket en, og som så også kunne fortsætte med at krænke. Det lyder mere som en kvinde, der vil have opmærksomhed. Sæt navn på, så alle (ved red.) hvem svinet måtte være!' skriver læseren Thomas Bechmann på DR's Facebook-opslag om emnet.

'Er der gang i gættelegen hos DR mon?' skriver Jimmi Pedersen.

Andre kan ikke forstå, hvor Sofie Linde først nu vælger at smide sådan en bombe.

''Da jeg var 18' - vor herre bevares. Nu er der gået så mange år, hvorfor skal det frem nu? Hvorfor gjorde du ikke noget ved det dengang?', skriver FB-brugeren Tove Nielsen på opslaget.

'Det kan enhver komme at sige 20 år efter.. Det faktum, at hun ikke vil nævne hvem, gør, at mange vil betvivle validiteten af dette. Hun er jo ikke just en type, som forbigår chancen for at sætte sig selv i centrum!' tilføjer brugeren Christian Preetzmann.

Men andre kommer Linde til forsvar.

'Hun skal da ikke stå og offentliggøre hans navn i fuld offentlighed og få en injuriesag på nakken. Det er tydeligt, at det her ikke handler om hvem, men om hvad, der er sket,' skriver Karina Andersen.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.