Det meste af sit voksenliv har Christina Siguenza, der er kendt fra 'Årgang 0', kæmpet med voldsomme smerter og store blødninger fra underlivet på grund af sygdommen endometriose.
Det fik hende for et par uger siden til at lægge sig under kniven for at få fjernet sin livmoder, så hun kan komme smerterne til livs.
I mange år har smerterne nemlig været ulidelige for hende.
- Jeg har i mange år haft blødningsforstyrrelser - meget kraftige blødninger og enorme smerter i underlivet. Smerterne er eskaleret, efter jeg fik min sidste søn her for ni år siden. Det blev værre og værre, og i 2015 var det så slemt, at jeg blev indlagt med kraftige blødninger. På det tidspunkt fik jeg brændt en række slimhinder i underlivet for at stoppe blødningerne, men det hjalp ikke rigtig, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:
- Smerterne har været invaliderende i mange år, hvor jeg har gået med det, og hvor jeg har måttet sygemelde mig fra arbejde. I starten troede jeg, at det var fordi, jeg havde nogle muskelknuder i underlivet, men det viste sig, at det var endometriose, og det er jeg først blevet diagnosticeret med for nylig.
For at slippe for de mange invaliderende symptomer, besluttede Christina Siguenza sig derfor i samråd med sin læge for, at hun skulle have fjernet sin livmoder.
- Jeg blev anbefalet at få fjernet livmoderen, og så fik jeg også fjernet livmoderhalsen og æggelederne i samme omgang, fordi jeg har haft celleforandringer, og fordi jeg jo har fået de børn, jeg skulle have, så nu har jeg kun mine æggestokke tilbage, lyder det fra Siguenza.
Værre end ventet
Operationen endte dog med at være langt mere omfattende, end hun først havde troet.
- Normalt er det en ambulant operation, hvor man kommer ind og hjem samme dag, når man er vågnet efter narkosen og har det godt. Så jeg havde bare regnet med, at jeg skulle hjem, men jeg blev simpelthen så dårlig af narkosen, så det endte med, at jeg var der i to døgn.
- Jeg fik nogle præparater, der skulle virke mod kvalmen, men det hjalp ikke, og samtidig kunne jeg ikke tisse. Det viste sig så, at jeg havde en masse sammenvoksninger, og at min blære var vokset sammen med min livmoder. Så jeg har haft store problemer med at tømme blæren efter operationen, så det har været omfattende. Det viste sig også senere, at jeg blødte udenfor livmoderen, så det har været meget smertefuldt.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Siden årtusindeskiftet har hele Danmark kunnet følge med i Stephanie Siguenzas liv.
Men det har ikke altid været lige let for den 21-årige. Tidligere har Stephanie fortalt om sin turbulente barndom, som du kan læse om her.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Ved Reality Awards i juni fortalte Stephanie blandt andet, at hun havde skrevet en bog.