Annonce:
Annonce:

Wafande fanget i taco-tvist

Tidligere taco-venner er endt i strid, der kan betyde lukning af Mano Taco, som Wafande er involveret i

Wafande blev for et par måneder siden en del af Mano Taco, som nu er havnet i en tvist med konkurrenten Mexihagen. Foto: Mogens Flindt, Tariq Mikkel Khan og Peter Roelsgaard
Wafande blev for et par måneder siden en del af Mano Taco, som nu er havnet i en tvist med konkurrenten Mexihagen. Foto: Mogens Flindt, Tariq Mikkel Khan og Peter Roelsgaard
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

RETTEN I HILLERØD (Ekstra Bladet): Wafandes stort opslåede taco truck-eventyr er brændt på, og nøglen kræves drejet om.

- Mano Taco skal lukke og slukke, sagde Benjamin Rasmussen Nikkhah mandag til Ekstra Bladet foran Retten i Hillerød.

Det skete, kort efter at dommer Lars Holm havde forsøgt at finde hoved og hale i taco-tvisten, der bunder i en uenighed om en ejeraftale, Benjamin Rasmussen Nikkhah indgik med sin nu tidligere taco-makker Asger Tobias Brodtkorb sidste år.

Benjamin Rasmussen Nikkhah foran Retten i Hillerød. Han har lagt sag an for at få det oprettede Mano Taco lukket. Foto: Peter Roelsgaard
Benjamin Rasmussen Nikkhah foran Retten i Hillerød. Han har lagt sag an for at få det oprettede Mano Taco lukket. Foto: Peter Roelsgaard
 

Makkerparret oprettede i efteråret 2020 Mexihagen ApS, en succesfuld madvogn, hvor der langes mexicanske specialiteter over disken. Men allerede i løbet af dette forår begyndte makkerskabet at knirke, og Asger Tobias Brodtkorb blev til sidst købt ud af Mexihagen. I stedet åbnede han en lignende madvogn, Mano Taco, hvor Wafande optrådte som frontfigur i medierne.

Annonce:

Benjamin Rasmussen Nikkhah er utilfreds med, at Asger Tobias Brodtkorb har oprettet et konkurrerende virksomhed, på trods af, at de i efteråret 2020 indgik en ejeraftale, hvoraf det i punkt 18.1 fremgår:

'Så længe Parterne direkte eller indirekte ejer eierkapital-andele i Selskabet, og i en periode på et år efter, at en Part er ophørt med at eje kapitalandele i Selskabet, må de ikke direkte eller indirekte, personligt eller gennem et selskab eller andre juridiske personer (det kan eksempelvis være et joint venture) drive eller tage ansættelse i en virksomhed, der konkurrerer med Selskabets virksomhed på det pågældende tidspunkt.'

Mano Taco-madvognen ved Fisketorvet, som slog portene op i juni. Asger Tobias Brodtkorb står som ejer af firmaet, mens Wafande har optrådt i medierne. Foto: Tariq Mikkel Khan
Mano Taco-madvognen ved Fisketorvet, som slog portene op i juni. Asger Tobias Brodtkorb står som ejer af firmaet, mens Wafande har optrådt i medierne. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Vi har en aftale, hvor der er en konkurrenceklausul, hvor der tydeligt står beskrevet, at han ikke må åbne noget inden for det næste år efter udtrædelsesaftalen er blevet underskrevet. Det gør han så alligevel og påstår, at jeg har givet ham lov.

Annonce:

- Han kan jo gøre, hvad han vil, men så vil jeg også have lov til at benytte mig af min ret til at lægge sag an, fordi det går i direkte konkurrence mod mig, siger Benjamin Rasmussen Nikkhah.

Mexihagen ved Nørrebro Station, som Benjamin Rasmussen Nikkhah og Asger Tobias Brodtkorb åbnede sammen i efteråret 2020. Foto: Peter Roelsgaard
Mexihagen ved Nørrebro Station, som Benjamin Rasmussen Nikkhah og Asger Tobias Brodtkorb åbnede sammen i efteråret 2020. Foto: Peter Roelsgaard

Asger Tobias Brodtkorb vedkender, at der foreligger en ejeraftale, men han mener, Benjamin Rasmussen Nikkhah gav ham lov til at kaste sig ud i det nye projekt.

- Vi har den her kontrakt, og så har jeg de her beskeder ved siden af, hvor Benjamin er vel vidende om, at jeg er gået videre.

- Det er der, at hele tvisten ligesom ligger. Jeg har handlet i den tro, at han var med på den her, og så en måned efter, hvor jeg har startet det hele op, så vil han ikke have, at jeg gør det alligevel.

Frygter ikke lukning
I forbindelse med åbningen af Mano Taco sagde Wafande til Ekstra Bladet:

- Det er virkelig dejligt at kunne se sin drøm blive realiseret. Jeg er helt vildt lykkelig og spændt, og nu er vi i gang med de sidste forberedelser, og så bliver det spændende at åbne i næste uge.

Wafande har ikke lyst til at give interview i forbindelse med mandagens retssag, men oplyser dog til Ekstra Bladet, at han ikke betragter Mano Taco som værende lukningstruet.

Der falder afgørelse i taco-tvisten 16. august.

Wafande er langtfra den eneste kendis, der har prøvet kræfter med restaurationsbranchen. Se listen her (+).

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

dagens eb+

Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: