Kort før jul blev designer og tidligere model Henriette Zobel under stor mediebevågenhed bisat fra Christians Kirke på Christianshavn.
Jetset-kvinden blev kun 57 år.
Alexandra i dyb sorg: - Det er et chok
Tilbage er de efterladte, og det har været en svær tid. Det fortalte Charlotte Bircow, da hun onsdag aften troppede op på den røde løber til gallapremieren på den nye danske film 'De forbandede år'.
- Vi er allesammen kede af det og sørger alle sammen. Specielt børnene og hendes familie. Vi er allesammen kede af det, fortalte Charlotte Bircow, der fortsatte:
- Jeg taler stadig med hende og savner hende. Det vil jeg gøre i mange år endnu. Vi har kendt hinanden i 39 år, siger hun og opfanger interviewerens studsen over, at hun taler med en afdød.
- Det er meget spirituelt, og det var hun jo også.
Charlotte Bircow har det særligt svært ved, at veninden gennem næsten fire årtier ikke blev ældre, end hun blev.
- Hun var kun 57 år, det er sådan noget, man ikke kan forberede sig på. Det var hårdt, meget hårdt.
Er det stadig svært, eller er du ved at affinde dig med det?
- Jeg har jo været igennem kræft, og jeg har desværre også hjulpet en del herfra efter kræftsygdom - også unge mennesker. Jeg kendte også Benedicte Balling, men der er også rigtig mange andre, som ikke er kendte.
- Det med at miste nogen i en ung alder er ufedt. Det synes jeg bare. Folk har fortjent at leve længere end 57 år, slutter hun.
Henriette Zobel efterlod sig to sønner, Alexander, 25, og Nicolai, 27.