DR-vært blev krænket: Derfor står hun først frem nu

Radioværten fra 'Curlingklubben' Maria Fantino har modtaget flere trusler fra en chef, efter hun stod frem med sin krænkelsessag

Efter Maria stod frem og sagde fra, modtog hun trusler fra krænkeren. Foto: Agnete Schlichtkrull / DR
Efter Maria stod frem og sagde fra, modtog hun trusler fra krænkeren. Foto: Agnete Schlichtkrull / DR
Følg Underholdning

Tidligere i dag stod Maria Fantino frem.

Hun har før ønsket at fortælle sin historie om en krænkelse fra en chef, men blev rådet til at lade være af hensyn til sin egen sikkerhed.

- Men da jeg læste, at Sofie Linde kom frem med sin historie, hev jeg fat i min chef Tine Maria Borresø og fortalte hende, at nu var tiden kommet - jeg ville stå frem, forklarer Fantino i en mail til Ekstra Bladet. Hun skriver, at hun føler sig taknemmelig over den opbakning hun fik fra DR.

Krænkelsen faldt for år tilbage. Til en fest falder Maria Fantino i snak med chefens kæreste om en fælles interesse. Pludselig bryder han ind og siger, at de to skal kneppe, mens han ser på.

Fortalte om krænkelser: Chefen fyldte mig med skam

 

Alt gik i sort
Episoden satte sig i den unge vært, der besluttede sig for at gå til sin tillidsmand. Det viste sig, at der var flere klager over samme chef.

Men da begyndte de første trusler fra chefen på mail.

- Jeg når kun at læse lidt under halvdelen af den første mail, han sender, før jeg lidt blackout'er. Jeg er stadig ved bevidsthed, men alt gik i tåger. Jeg blev helt ærlig bange, fortæller Maria Fantino og forklarer, at det var, da chefens mails kom. at chikanen for alvor begyndte.

- Fortryder du, at du gik videre med sagen?

- Nej. Jeg har overhovedet ikke fortrudt, at jeg har klaget, men jeg føler samtidig, at det blev fesent på en måde. Jeg havde lidt håbet, at når vi klagede, så blev han fyret med bulder og brag, og det kom i aviserne, og at alle kunne sige: Godt, der er nogle, der har fået stoppet det her.

Hun fortæller, at hun stadig kan være bange for chefen, men at de 'seje inspirerende kolleger' giver hende styrke til at sige fra.

Vi er seksuelle analfabeter

Slut med lamme undskyldninger
Chefen fik arbejde et andet sted, og det havde Fantino det dårligt med. Hun håbede, at de ansatte vidste, hvad deres chef var for én.

- Jeg klagede dengang, fordi jeg ønskede retfærdighed - men det fik jeg ikke. Det er først nu, hvor jeg offentligt kommer ud med min sag, at jeg føler en form for forløsning - og det viser, at systemet har fejlet.

Maria Fantino håber, at denne bevægelser bliver mere end bare 'chef-snak og lamme undskyldninger', og at der 'rent faktisk kommer handling'.

- Der er for mange chefer, der de sidste par uger har sagt, at 'alt er gået efter bogen'. Jeg siger: Smid den bog ud, og få skrevet en ny.

- Mener du, at krænkere skal nævnes offentligt - hvad med deres retssikkerhed?

- Jeg ønsker ikke nødvendigvis, at han skal hænges ud offentligt, men jeg ville ønske, at det i det mindste blev sagt videre til den næste arbejdsplads. Vi bliver ved med at tale om krænkernes retssikkerhed, men hvad med os, der stiller os frem? Chikanen af mig startede, efter jeg klagede, og det viser bare et system, der ikke passer godt nok på mig.

Sexisme: I så fald skal du faktisk holde din kæft

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter