Opdateret: Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af videoen fra episoden, der viser, at Susan K forsøger at gribe ind
Forsøgte at stoppe bodega-oralsex: Her er den vilde video
Den tidligere realitystjerne Susan K er blevet fyret fra jobbet som bartender på den aarhusianske bodega Kurts mor, hvor hun har arbejdet i flere år.
Det oplyser hendes arbejdsgiver på bodegaens Facebook-side.
- Jeg er dybt berørt over den episode der var på bodega Kurts mor i aftes, 19/12 2017. Kan kun beklage, og meddele at Susan K. er fyret, står der i opdateringen, der siden er blevet slettet.
Fyringen skyldes efter sigende en episode fra tirsdag aften, hvor en kvinde har modtaget oralsex på et bord i bodegaen, mens Susan K var på vagt.
Ekstra Bladet har set en anonymiseret version af et billede fra episoden.
- Jeg var på arbejde, da det skete, og det er ikke mig på billedet, men jeg afventer svar fra min advokat, før jeg udtaler mig yderligere, skriver hun i en sms til Ekstra Bladet.
- Der må være grænser for, hvad man skal udsættes for, når man har været loyal i næsten tre år, tilføjer hun.
Susan K stopper: De udnytter en
Vil kontakte fagforening
På Facebook skriver den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager, at hun vil kontakte sin fagforening.
Flere kommenterer i tråden, at det ikke er rimeligt, at Susan K bliver fyret på grund af to gæsters opførsel.
- De to burde helt klart være blevet smidt ud promte... Ingen tvivl der, men en fyring er måske liiiige i overkanten. En påtale havde måske været på sin plads. Men ja... not my call. En skam, for Susan er en pisse god bartender for Kurts Mor. Mange af kunderne kommer kun for hendes skyld, skriver en kvinde.
- Fanme ærgeligt. I har mistet en god bartender og kollega og sikkert også en masse gæster. godt være de burde ha været smidt ud, men fyring er da lige over grænsen!! lyder det fra en anden.
Ekstra Bladet har kontaktet Kurts mor, der endnu ikke er vendt tilbage med en yderligere kommentar.