Anmeldelse: 'Eventyret om Askepot' er overraskende vellykket

Et godt hold af dygtige skuespillere gør ny Disney-film til en underholdende affære

Kenneth Branaghs 'Eventyret om Askepot' underholder
udmærket med Lily James og Cate Blanchett 
som frontfigurer på trods af sin overdrevne spilletid. (Foto: Disney)
Kenneth Branaghs 'Eventyret om Askepot' underholder udmærket med Lily James og Cate Blanchett som frontfigurer på trods af sin overdrevne spilletid. (Foto: Disney)

 
Eventyret om Askepot. Instr.: Kenneth Branagh. Premiere d. 12. marts 2015. Vises både med dansk tale og i original version

Folke-eventyret om Askepot får nu af Disney endnu en tur i maskinen på det store biograflærred her i 2015, siden de i 1950 lavede deres legendariske tegnefilm.

Denne gang satses der på rigtige skuespillere i skikkelse af blandt andre Cate Blanchett og Stellan Skarsgård. Og så har man sat garvede, irske Kenneth Branagh til at instruere.

Jeg er både en god mor og en dygtig skuespillerinde, siger Cate Blanchett. Foto: AP Intl. kendte Dobbelt Oscar-vinder: Stop med at dømme mig

Tonen er mere smagfuldt britisk end bombastisk Disney-amerikansk. Væk er også scenerne, hvor den yndige hovedperson Ella (udmærket spillet af Lily James) bryder ud i sukkersød musical-sang hvert andet øjeblik, og væk er den plastiske, neonfarvede indpakning, som f.eks. sidste års 'Maleficent' var svøbt i.

Angelina Jolie - godt pakket ind i sminke og kostumer - er den onde fe Maleficent i eventyret om Tornerose anno 2014. (Foto: Disney) Filmanmeldelser Anmeldelse: Disneys gode pulverheks

I stedet kører Branagh med et dertil hørende hold af dygtige scenografer 'Askepot' ind med en selvsikker tilgang til fortællingen og filmmediet.

Men med en spilletid på næsten to timer taber historien alligevel momentum undervejs, mestendels fordi eventyret om den fattige pige og den tabte på sko på slottet slet ikke er kompliceret nok til at kræve en spilletid af den kaliber. Med det in mente behøver man dog ikke nødvendigvis have de store, lyserøde prinsessedrømme for at være godt underholdt her.

PS. En splinterny Frost-film på syv minutter vises som forfilm før 'Eventyret om Askepot' i alle danske biografer.

Mon ikke der er mange børn, der denne fastelavn vil være klædt ud som Anna, Elsa eller den fjollede snemand Olaf. Filmnyheder Ny Frost-film på vej

Eventyret om Askepot. Instr.: Kenneth Branagh. Medv.: Cate Blanchett, Lily James, Stellan Skarsgård m.fl. 114 min. Premiere over hele landet d. 12. marts 2015

5 kommentarer
Vis kommentarer