Anmeldelse: Fantasifulde historiske løjer

Ben Stiller gør det atter godt som nattevagten Larry

'Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed' er ikke dyb kunst, men god underholdning. (Foto: 20th Century Fox)
'Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed' er ikke dyb kunst, men god underholdning. (Foto: 20th Century Fox)

 

'Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed'. Instr.: Shawn Levy. Premiere over hele landet 5. februar

'Nat på museet'-serien er en herligt uforpligtende og ganske vellykket blanding af underholdning og (historie)undervisning med en ganske fantasifuld brug af computergrafik. Selv Ben Stiller er fin som den (nu forhenværende) nattevagt Larry.

Det gælder også her i tredje og tilsyneladende sidste ombæring.

Det handler i al sin enkelhed om, at de udstillede figurer - fra dinosaurer over neandertalere til Teddy Roosevelt (Robin Williams) - på New Yorks Natural History Museum bliver levende om natten, når gæsterne er gået hjem, og det kan der jo komme meget spas ud af - ikke mindst visuelt.

Anmeldelse: Han knækkede nazi-koden

Denne gang er den egyptiske magi, der gør det muligt, dog ved at falme, og Larry plus en håndfuld af seriens faste skikkelser må en tur til British Museum i London, som så får samme tur effektmaskinerne, hvorefter Sir Lancelot og kompagni så kan kæmpe mod drager med ni hoveder og andre løjer.

Det stikker måske ikke afsindig dybt, men som kompetent tidsfordriv for de lidt større børn (man skal kunne læse tekster eller forstå engelsk) fungerer det upåklageligt, og de voksne vil såmænd også more sig med at spotte både de historiske referencer samt perlerækken af skuespillere, der tilsyneladende har stået i kø for at medvirke.

Anmeldelse: 'Mænd og høns' er en afsindig opdatering af folkekomedien

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?