Anmeldelse: Lavmælt mellemspil fra Trier

Den norske filmkunstner har lavet et fint drama med 'Louder than bombs'

 
Louder than Bombs. Instr.: Joachim Trier. Premiere d. 3. december 2015

Nordmanden Joachim Triers to første film 'Reprise' (2006) og ikke mindst 'Oslo, 31. august' (2011) afslørede ham som en af Skandinaviens mest talentfulde og originale instruktører siden sin danske navnebror. Nu har han så taget springet til USA, men heldigvis uden at miste sin egenart, hvilket vi jo ellers har set talrige eksempler på fra Lasse Hallström til Bille August.

Joachim Trier(til højre i billedet) poserer her for verdenspressen i Cannes sammen med Gabriel Byrne og fransk films store stjerne Isabelle Huppert.(Foto: AP) Filmnyheder Norge har sin helt egen von Trier

'Louder than Bombs' er en lavmælt men intens historie om sorgarbejde og familierelationer. Blandt andet. En kompleks, men også noget konstrueret fortælling, hvor vi gennem skiftende synsvinkler og abrupt kronologi hører om hvordan en berømt krigsfotografs (Isabelle Huppert) selvmord påvirker den efterladte familie bestående af en mand (Gabriel Byrne) og to sønner spillet af Jesse Eisenberg og Devin Druid. Især sidstnævnte brænder igennem som indesluttet teenager, mens Eisenbergs problemer med sit eget ægteskab virker sært underskrevne.

Joachim Trier er født på Nørrebro. (Foto: All Over Press) Filmnyheder Guldpalme-håb fik afdæmpet modtagelse

Tankevækkende
Savnet af moderen forstærkes af, at hun heller aldrig var der, mens hun var i live, og 'Louder than Bombs' rummer i det hele taget mange tankevækkende temaer, men også flere end den kan nå at folde ordentligt ud. Når det er sagt, er der også meget at glæde sig over her og Triers særegne touch og sans for intimitet fornægter sig ikke.

Men man sidder alligevel lidt med fornemmelsen af, at dette blot er et mellemspil fra en stor filmkunstner.

Louder than Bombs. Instr.: Joachim Trier. Medv.: Gabriel Byrne, Isabelle Huppert, Jesse Eisenberg, Devin Druid m.fl. 105 min. Premiere i ni biografer d. 3. december 2015

0 kommentarer
Vis kommentarer