Anmeldelse: Magtens pris

Ny versionering af 'Macbeth' får 'Braveheart' til at ligne en turistbrochure

Se traileren til 'Macbeth'

 
Macbeth. Instr.: Justin Kurzel. Premiere d. 17. december 2015

Shakespeares mere end 400 år gamle brutale drama 'Macbeth' bliver ved med at fascinere og inspirere, hvilket blandt andet har resulteret i talrige mere eller mindre farverige og opdaterede filmatiseringer, der har placeret handlingen i både Mumbai, Madagaskar og Melbourne.

Den australske instruktør Justin Kurzel holder sig dog til de oprindelige skotske landskaber fra 1100-tallet, der fylder meget i billederne, ligesom han benytter sig af Shakespeares oprindelige sprogtone uden dog at være fuldstændig teksttro. Det er som bekendt fortællingen om krigsherren Macbeth, der opildnet af tre hekses profeti samt, ikke mindst, Lady Macbeths tilskyndelser myrder sig vej til Skotlands trone for derefter at blive fortæret af egen grådighed og ambitioner.

Matthias Schoenaerts og Marion Cotillard er begge fremragende i 'Smagen af rust og ben'. (Foto: Camera Film) Anmeldelser Filmanmeldelse: Romantik og realisme

Fremragende folk
Den arkaiske sprogbrug vænner man sig ret hurtigt til, sandsynligvis fordi den er lagt i munden på fremragende folk som Michael Fassbender, Marion Cotillard og David Thewlis, ligesom billedsiden får 'Braveheart' til at ligne en turistbrochure.

Der bliver bogstavelig talt gået til stålet her. Eneste anke er faktisk den manglende kemi mellem Fassbender og Cotillard som hr. og fru Macbeth, der indimellem virker, som om de spiller med i hver deres film.

Bortset fra det et voldsomt smukt bevis på den gamle bardes eviggyldighed.

Event & Kultur Macbeth er ond magi og overtro

Macbeth. Instr.: Justin Kurzel. Medv.: Michael Fassbender, Marion Cotillard, Paddy Considine, David Thewlis m.fl. 113 min. Premiere d. 17. december 2015

0 kommentarer
Vis kommentarer