Anmeldelse: Manden der reddede verden

Den danske instruktør Peter Anthony debuterer med et brag af en dokumentarfilm

Se godt på denne mand! Stanislaf Petrov  reddede verden fra en altødelæggende atomkrig mellem Rusland og USA. (Foto: 41shadows)
Se godt på denne mand! Stanislaf Petrov reddede verden fra en altødelæggende atomkrig mellem Rusland og USA. (Foto: 41shadows)

 
The Man Who Saved the World. Instr.: Peter Anthony. 105 min. Premiere d. 11. juni 2015

Dokumentarfilmen 'The Man Who Saved the World' lokker med gæsteoptræden af stjerner som Kevin Costner, Robert de Niro, Matt Damon, Walter Cronkite m.fl., men det behøver den nu ikke, for dens historie er så utrolig, at den bestemt ikke behøver unødig staffage for at brænde igennem.

Baseret på en sand historie: Jim White (Kevin Costner) er her samlet med sit hold af spirende mexicanske terrænløbere, der oplever sejrens sødme. (Foto: Disney) Filmanmeldelser Anmeldelse: Livlig løbefilm med Kevin Costner

Det er fortællingen om Stanislaf Petrov, der heldigvis var vagthavende officer på et tophemmeligt russisk militæranlæg natten mellem den 25. og 26. september 1983. Heldigvis, for havde det ikke været for hans besindighed, var disse – eller nogen andre – linjer næppe blevet skrevet i dag.

Mistro og paranoia
Kort efter midnat gik alarmen nemlig og computerskærmen viste, at først et og siden fem amerikanske atommissiler var blevet affyret med kurs mod Sovjetunionen. man bør huske på, at den kolde krig dengang var brandvarm, og at forholdet mellem USA og Sovjet var præget af mistro, paranoia og oprustning.

Atombomber har en altødelæggende kraft - sådan så Hiroshima ud efter at USA kastede en atombombe over byen i 1945. (Foto: AP) Samfund Her er alle atom-katastroferne

Petrov kunne ikke få fat i sine overordnede og beslutningen om et gengældelsesangreb og en deraf uundgåelig global atomkrig var hans alene. Han holdt hovedet koldt, og analyserede resultaterne igen og igen, mens han ventede...

Det viste sig at være en teknisk fejl, men havde Petrov været en anelse hurtigere på aftrækkeren (bogstavelig talt), havde verden som vi kender den, været en saga blot. Petrov blev dog ikke belønnet efter fortjeneste. Tværtimod.

Stanislab Petrov oplever som pensionist endelig at få den hæder, hans modige beslutning i 198 berettiger ham til. Her modtager han sidste år den tyske 'German Media Award'. (Foto: AP) Samfund Portræt: Stanislav Petrov hædres - blot ikke i Rusland

'The Man Who Saved the World' er beretningen om den i dag fordrukne, misantropiske og ludfattige Petrovs tur til USA, hvor han møder de ovennævnte stjerner, krydret med rekonstruktioner af begivenhederne dengang.

Du kommer næppe til et se en mere fantastisk, forbløffende og skræmmende historie i biograferne i år.

The Man Who Saved the World. Instr.: Peter Anthony. 105 min. Premiere d. 11. juni 2015

7 kommentarer
Vis kommentarer