Annonce:
Annonce:

Anmeldelse: Sprut, stoffer og damer

Leonardo DiCaprio leverer en tour de force som skrupelløs børsmægler

Det er femte gang, Martin Scorsese og Leonardo DiCaprio arbejder sammen, og forhåbentlig ikke sidste. (Foto: UIP)
Det er femte gang, Martin Scorsese og Leonardo DiCaprio arbejder sammen, og forhåbentlig ikke sidste. (Foto: UIP)
Annonce:
Følg Underholdning

'The Wolf of Wall Street'. Instr.: Martin Scorsese. Medv.: Leonardo DiCaprio, Jonah Hill, Margot Robbie, Matthew McConaughey m.fl. 179 min. Premiere i dag i 74 biografer

Undertitlen på den 71-årige Martin Scorseses forrige film – dokumentarportrættet af George Harrison – var ’Living in the Material World’, og det kunne i høj grad også stå som overskrift for ’The Wolf of Wall Street’.

Scorsese har ofte før beskæftiget sig med pengenes magt, signalværdi og korrumperende effekt – bl.a. i ’Goodfellas’ (1990) og ’Casino’ (1995). Denne gang er det dog ikke mafiosi med aftrækkerkløe, men børsmæglere, der står for skud. Ellers er forskellen den samme og graden af grådighed og skrupelløshed om muligt endnu større.

Annonce:

’The Wolf of Wall Street’, der har manuskript af Terence White (som tidligere har stået bag tv-serierne ’Sopranos’ og ’Boardwalk Empire’) bygger på en selvbiografi af Jordan Belfort og fortæller om hans på alle planer grænseløse himmelflugt fra dubiøs sidegadevekselerer til om muligt endnu mere amoralsk handlen med rigtige børsnoterede selskaber på selve Wall Street i årene 1987-1993.

Umætteligt begær
Belfort er kun drevet af en ting – et umætteligt begær efter sprut, stoffer, kvinder og ikke mindst penge, penge og atter penge. Dem tjener og bruger han så mange af, at det nærmest er ufatteligt. Så ’The Wolf of Wall Street’ har karakter af et langt orgie, hvor alt er oppe i hvide streger og det røde felt i samfulde tre timer. Det er stærkt underholdende – ikke mindst på grund af DiCaprios tour de force som Belfort og Scorseses overlegne håndtering af filmmediets virkemidler – men også en smule anstrengende i længden.

For ’The Wolf of Wall Street’ er en lang film. Og også unødvendigt lang. Jeg er ret overbevist om, at den havde stået stærkere, hvis man havde klippet 20-30 minutter væk. Historien er simpelt hen ikke stor nok til det grandiose, episke udtræk, og den forfalder derfor ret hurtig til gentagelse på gentagelse.

Annonce:

Ubetalelig scene
Som godt nok er virtuost skruet sammen – ikke mindst en helt ubetalelig scene, hvor Belfort/DiCaprio pumpet fuld af Quaaludes skal forsøge at køre sin hvide Ferrari. Det er ren slapstick og et kommende klassisk klip i moderne filmhistorie. Men Scorsese gør ikke rigtig noget her, som han ikke har gjort bedre før. Om end hans sviende hudfletning af den amerikanske drøms tomhed og jagten på materiel velstand altid er kærkommen. Ikke mindst fordi pointen jo er, at hensynsløsheden kan betale sig, når alt kommer til alt. Ikke mindst på finansgangene.

For Belforts fald er overbevisende blødt i forhold til forbrydelsernes omfang. Og hvis nogen skal plagiere Scorsese (hvem gør ikke det?), så er det vel o.k., at det er mesteren selv. Ikke mindst, når han morer sig så åbenlyst med sin metier som her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor mange andre farlige forbrydere går rundt på fri fod ved ’en fejl’?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: