Ny film om Paul Potts er slet ikke så ringe endda

Bittersød britisk humor tager toppen af sentimentaliteten i 'One Chance'

'One Chance' tager sig en del friheder i fortællingen om Paul Potts (James Corden), hvilket kan undre, da fortællingen jo er god nok i sig selv. (Foto: SF Film)
'One Chance' tager sig en del friheder i fortællingen om Paul Potts (James Corden), hvilket kan undre, da fortællingen jo er god nok i sig selv. (Foto: SF Film)

'One Chance'. Instr.: David Frankel. Medv.: James Corden, Alexandra Roach, Julie Walters, Mackenzie Crook m.fl. 104 min. Premiere d. 16. januar i 90 biografer i dag

Instruktøren David Frankel har tidligere gjort det i mere eller mindre kandiserede komedier som ’The devil Wears Prada’, ’Marley & Me’ samt ’Hope Springs’, så man kunne nok have sine bange anelser med hensyn til ’One Chance’.

Det er jo fortællingen om den overvægtige, kejtede og nørdede mobiltelefonsælger Paul Potts, der pludselig blev operastjerne og national kæledægge, da han vandt første sæson af tv-konkurrencen ’Britain’s Got Talent’ i 2007.

En historie, som – selv om der i filmversionen nok er klippet en hæl og hugget indtil flere tæer i stramningens hellige navn – jo er så god, at den kun kan være (delvis) sand. Eventyret om den den grimme ælling findes åbenbart også derude i den såkaldte virkelighed.

Ikke så ringe
Der er med andre ord alle muligheder for at forfalde til det flæbende sentimentale efterfulgt af den store forførende forløsning, og ’One Chance’ holder sig da heller ikke for god til nogen af delene – tilsæt kærlighedshistorien med den søde og evigt forstående Julie-Ann (Alexandra Roach).

Men resultatet bliver alligevel ganske charmerende – ikke mindst på grund af James Cordens overbevisende indsats som Potts samt en solid dosis kulsort britisk humor (bl.a. leveret af altid herlige Mackenzie Crook som vennen Braddon), der hele tiden holder ’One Chance’ på den rigtige side af kvalmegrænsen. Hvilket slet ikke er så ringe endda.