Annonce:
Annonce:

Anmeldelse: Rumfilm er en spektakulær skuffelse

Christopher Nolans ’Interstellar’ byder på flotte billeder, men ikke så meget andet

Her kan du se 'Filmmagasinet', der ser nærmere på en af årets mest ventede film: Interstellar
Annonce:
Følg Underholdning

 

Interstellar. Instr.: Christopher Nolan. Premiere d. 6. november 2014

Se Filmmagasinet herover artiklen, der har fokus på 'Interstellar'

Christopher Nolan er uden tvivl en af de mest originale og spektakulære blockbuster-instruktører, der arbejder i Hollywood i disse år, så det var derfor med store forventninger, at jeg bevægede mig ind i mørket til den 169 minutter lange rumrejse ’Interstellar’.

Og desværre landede lidt skuffet igen efter den svimlende flyvetur. ’Interstellar’ er bestemt ikke nogen dårlig film, så langt fra, men det er heller ikke den fremragende film, man havde sat næsen op efter.

Annonce:

Ormehul
For nu at sige det helt kort, så er den simpelt hen for lang tid om at lette for derefter at byde på en flot flyvetur, der ender i en noget tam og sentimental nødlanding. Vi befinder os engang i en ikke alt for fjern fremtid, hvor menneskeheden er ved at have opbrugt jordens ressourcer, og resterne af NASA derfor sender en flok astronauter på rejse gennem et ormehul for at finde en beboelig planet i en anden galakse.

For nu at sige det meget kort.

’Interstellar’ byder som sagt på en masse virkelig flotte billeder, der bestemt ikke er uden inspiration fra ’Rumrejsen år 2001’ og ’Gravity’, men historien er simpelt hen sovset ind i for megen pseudovidenskabelig snak om relativitetsteorier, tyngde-anomaliteter, fem-dimensionale virkeligheder, sorte huller og så videre til for alvor at sætte sig fast.

Samtidig er de menneskelige relationer for banale til at gøre indtryk, og derfor bliver ellers fremragende skuespillere som Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Michael Caine, Matt Damon og mange flere aldrig andet og mere end rekvisitter placeret i Nolans udsøgte computereffekter.

Den grundlæggende ret forudsigelige cirkelslutning hjælper heller ikke på helhedsindtrykket, og det lykkes aldrig Nolan at fucke med vores hjerne på samme overbevisende måde som i ’Memento’ eller ’Inception’ – selv om han ellers prøver ihærdigt.

Annonce:

Så ja, ’Interstellar’ er en visuelt opfindsom oplevelse, men både menneskeligt og intellektuelt lader den desværre en lige så kold som de fjerne planeter.

Interstellar. Instr.: Christopher Nolan. Medv.: Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Jessica Chastain, John Lithgow m.fl.169 min. Premiere i dag landet over.


Her kan du se Henrik Queitsch komme med sit bud på de tre bedste Christopher Nolan-film

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: