Fortællingen om skøjteløberen Tonya Hardings triste skæbne er en af den slags historier, som ingen ville have hoppet på, hvis den var fri fantasi. Hun er gået over i annalerne, som hende der måske/måske ikke var medvirkende til overfaldet på sin nærmeste konkurrent Nancy Kerrigan forud for OL i Lillehammer i 1994. 

Og selv om portrætfilmen 'I,Tonya' mere end antyder, at hun var (næsten) uskyldig, så er en af dens fremmeste styrker sin insisteren på, at ingenting er sort eller hvidt. Som den selv lader Harding sige det i filmen: 'Der findes ikke nogen sandhed - jeg mener, det er alt sammen bullshit!'

'I, Tonya' er på mange måder en lige så vild film, som sit emne. Og lige så tvetydig. På den ene side er den absurd morsom og på den anden side er den dybt tragisk. For det meste er den begge ting på en gang. Og så er den mindst lige så flabet og usentimental som sin hovedperson.

Husker du den smukke is-heks? Sådan ser hun ud i dag

Filmen er bygget op over en serie fiktive interviews med filmens karakterer - primært Harding (Margot Robbie), hendes patetiske eksmand (Sebastian Stan) Jeff Gilloly og moren LaVona (Allison Janney), der nærmest får hunnerkongen Attila til at fremstå blid som et lam. Disse personer modsiger konstant hinanden, mens vi ser de groteske begivenheder fold sig ud, og navigationen er egentlig på befriende facon overladt til beskueren selv.

Ingen tvivl om, at Harding fra barnsben var udstyret med et helt enestående skøjtetalent, men desværre også med en white trash-opvækst præget af vold, fattigdom og en eklatant mangel på kærlighed. Sidstnævnte er nok det, der som teenager driver hende i armene på Jeff, der muligvis elsker hende på sin egen forkvaklede facon, men også viser sig at være et voldelig og besidderisk svin. Som man både afskyr og føler medlidenhed med.

Som Tonyas mor siger til hende: 'Man knepper med idioter - man gifter sig ikke med idioter'. Jeffs begrænsede åndsevner er dog skyhøje i forhold til intelligensnivauet hos dem, der ender med at blive hans medsammensvorne. Ikke engang brødrene Coen kunne have fundet på den slags forkvaklede sjæle.

Hun skal spille Tonya Harding i ny film

Men 'I, Tonya' er også et benhårdt angreb på det veletablerede og elitære USA (repræsenteret ved skøjteforbundet), der gør alt for at holde sådan en som Harding og hendes hjemmesyede kostumer uden for de fine rækker, hvor de ikke mener, at hun passer ind på trods af de indlysende kvalifikationer. Den amerikanske drøm, min bare mås...

Alle gør det helt suverænt her, men lad mig alligevel fremhæve Janney som Tonyas uforsonlige mor - som man på paradoksal vis alligevel kommer til at holde af - samt den fortjent Oscar-nominerede Robbins, der bestemt ikke underspiller Hardings mindre sympatiske sider, men alligevel får gjort hende til et helt og kompliceret menneske uden at fastlåse hende i offerrollen.

'I, Tonya' er med andre ord en af de bedste sportsfilm, jeg har set i årevis. Også fordi den på mange måder overhovedet ikke er en sportsfilm.  Der kan ses af enhver med interesse i den menneskelig naturs mange krinkelkroge uden behov for entydige facitlister. Eller bare dem, der elsker en vanvittig god historie.

Medv.: Margot Robbie, Sebastian Stan, Allison Janney, Julianne Nicholson m.fl