Churchills halve Havana-cigar er solgt for et vildt beløb
Christopher Nolans 'Dunkirk' (2017) var en teknisk imponerende beskrivelse af evakueringen af de cirka 400.000 britiske tropper, der var omringet af tyskerne ved den lille belgiske havneby af samme navn. Den altid seværdige Joe Wright (der tidligere har beskæftiget sig med Dunkirk i filmen 'Soning' fra 2007) har med 'Darkest Hour' skabt en højpotent politisk thriller om begivenhederne, der leder op til det, der senere er blevet kendt som 'miraklet i Dunkirk'.
Ja, man kan uden at overdrive det fjerneste sige, at disse maj-uger i 1940, som er omdrejningspunktet i 'Darkest Hour', var med til at ændre historiens gang for bestandigt.
Churchills hemmelige krigere: Dræb uden nåde - og fest som var der ingen dag i morgen
Hitlers tropper buldrer frem i Europa, Frankrigs kollaps er nært forestående og den engelske hær altså trængt tilbage til Dunkirk. En invasion af de britiske øer virker nært forestående, og på trods af, at den eftergivende Chamberlain (Ronald Pickup) er blevet erstattet af den noget mere uforsonlige Winston Churchill (Gary Oldman), er der stadig stærke politiske kræfter, som arbejder på det, der for mange syntes uundgåeligt - en forhandlingsfred med Tyskland.
Og så havde tingene unægteligt set lidt anderledes ud. Nok også i dag. Om der skal lægges noget i, at filmen kommer samtidig med at englænderne er i gang med forhandlingerne om Brexit, skal jeg lade være usagt.
Churchill drak 42.000 flasker champagne
Churchill ender som bekendt med at nægte at bøje nakken, på trods af, at amerikanerne indtil videre insisterer på at være neutrale, og tager kampen op mod den dengang vældige overmagt. Men selv om udfaldet er velkendt, er vejen dertil spændende som en veldrejet krimi.
Ikke mindst på grund af Gary Oldmans fuldstændig forrygende indsats som den drikfældige, depressive og koleriske - men også lynende begavede og veltalende - Winston Churchill. Der er tale om et af højdepunkterne i en karriere fyldt med blændende præstationer.
Ved hjælp af makeup-artisten Kazuhiro Tsuji lykkedes det Oldman at få en slående lighed med den korpulente Churchill, men selv om Oldman brugte tre og en halv time hver dag på at få lagt en maske (og to timer på at få den fjernet igen), fremstår han fuldstændig naturligt og troværdig. Han taler sågar også som Churchill!
Så ja, 'Darkest Hour' er på mange måder Oldmans film, men heldigvis ikke udelukkende. da holdet omkring ham - ikke mindst Lily James som hans personlige sekretær og Kristin Scott Thomas som hans tålmodige kone - også leverer varen. Læg dertil et velturneret manuskript og en smuk billedside (enkelt scener minder helt om maleren Lucien Freud), og der venter tilskueren en biografoplevelse af de helt store.
Om end turen med undergrundsbanen virker en anelse påklistret. Det lever man dog med, da resten er så overbevisende skruet sammen..
Medv.: Gary Oldman, Kristin Scott Thomas, Lily James, Ben Mendelsohn m.fl.